Kære Puk
Jul med veninden eller kæresten?
I Familie Journal læste jeg et indlæg om mobiltelefoner. Jeg har lagt mærke til, at ikke kun babyer reagerer, når man bruger sin mobiltelefon. Min lille bomuldshund reagerer også. Hvis hun ligger i mit skød og hygger sig, og jeg tager min mobil, fordi den ringer, eller jeg lige skal læse en mail, hopper hun omgående ned og går hen og lægger sig et andet sted, mens hun ser bebrejdende på mig, føler jeg.
Læs også: Puk Elgård: Lad os få regler for mobiltelefoner
Det er næsten lige så slemt, som når jeg lige har givet hende sele på for at gå en tur, og jeg så får uventede gæster.
Tak for din dejlige brevkasse, hvor du altid svarer med gode og medmenneskelige råd, ligegyldigt hvad du bliver spurgt om, og ikke ud fra, hvad du har læst dig til i en eller anden bog, men ud fra hvad DU mener. Tak for det.
Karin
Læs også: Spørgsmål til Puk: Hvad er dine erfaringer med to hunde?
Tusind tak for din dejlige mail og de varme ord. Jeg kan virkelig godt genkende det med hunden og telefonen. Min border collie hader min mobiltelefon og bliver også irriteret, når jeg finder den frem. Jeg prøver også at lade være med at tale i telefon, når jeg går tur, men det går ikke altid så godt. Jeg bruger skoven som hjemmekontor og får ordnet mange arbejdssamtaler derude, men jeg burde være bedre til at lade være.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Han vil have min hund ud af sengen
Altså de telefoner. Dem er vi vist slet ikke færdige med at tale om. Lige nu er telefonerne jo ellers guld værd. De har i skrivende stund sørget for kontakt her, hvor vi ikke må gå ud og kramme hinanden.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Hundeejer til Puk: De synes, jeg skal aflive min elskede, gamle hund (link fjernet)