Puks brevkasse: I disse pandemitider…

Jeg har et spørgsmål, som trænger sig mere og mere på i disse pandemitider.

Langt de fleste ønsker “toiletlåget” lagt ned. Når jeg spørger dem hvorfor, lyder svaret oftest, at man ikke bryder sig om det grimme hul.

Det afføder mit spørgsmål: Hvor mange vasker hænder, før de rører ved “låget”? Og hvor mange venter med at lægge “låget” ned, til de har vasket hænder?

Min formening er, at låget er en stor smittekilde alle steder, det gælder både restaurant, biograf, fly, kirker, og når vi er gæster hos familie og venner.

Er jeg helt ude på overdrevet? Eller er der noget om det?

Marie

Kære Marie

Alle overflader bærer vel potentielt en smitterisiko.

Jeg mener dog, at flere eksperter har sagt, at det faktisk hyppigst er fra menneske til menneske, altså hvis vi ikke holder afstand, når vi taler sammen, at smitten spredes mest. Men jeg skal ikke gøre mig alt for klog på corona, der er rigeligt med “corona-professorer” i forvejen.

Det er nok noget svært at lave en kollektiv opdragelse angående f.eks. toiletsæder. Jeg tror, man er nødt til at finde sin egen vej gennem den jungle.

Vi har meget forskellige grænser, hvad angår hygiejne. Personligt slår jeg låget ned, før jeg vasker hænder. Det vil jeg egentlig tro, de fleste gør, men hvad ved jeg? Det er mange år siden, jeg har været på toilettet sammen med et andet menneske. Det var vist, da jeg var en ret ung pige, og man havde de bedste samtaler, mens alle tissede på skift.

Jeg vil dog påpege en anden virkelig god grund til at slå låget ned, før man trækker ud. Undersøgelser viser, at fækale bakterier spreder sig i rummet i usynlige vandsprøjt fra kummen og sætter sig i tandbørster, på håndklæder, på mobiltelefoner osv. Det synes jeg faktisk, er virkelig klamt. Måske kan det anspore til en toiletrutine, der kunne lyde sådan her: Låget op. Tag plads. Affyr kanonen. Låget ned. Træk ud. Vask.

Tak for dit brev. Jeg elsker breve om hygiejne og lettere klamme ting. Jeg ved ikke hvorfor.

Bedste hilsner fra Puk