I 2016 blev jeg skilt og har siden været alene med vores datter. Min mand havde et forhold til en kollega, de skjulte det i næsten et år, indtil jeg opdagede det, og så flyttede han. Nu er han gift med hende, og de har et barn sammen. Jeg har mødt hende et par gange før skilsmissen, hun arbejdede i min mands tidligere firma. Men siden skilsmissen har jeg ikke ønsket at se hende.
Læs også: Puks brevkasse: Eksen er altid med til familiebegivenheder
Min mand og jeg har haft et godt samarbejde om vores datter, vi plejer at holde hendes fødselsdag sammen på café eller hjemme hos os. Vores datter har været hos sin far hver anden eller tredje weekend, og han er også flink til at spæde ekstra penge til ud over det, han er dømt til at betale, for eksempel hvis hun skal have en ny cykel eller en dyr vinterjakke.
Til foråret skal hun konfirmeres, og vi håber, det bliver muligt at holde en ordentlig fest. Min eksmand vil gerne betale det meste, og der er bestilt lokaler. Men nu viser det sig, at han regner med, at hans kone skal med.
Læs også: Brev til Puk: Hvad laver han mon så længe på toilettet?
Jeg har spurgt vores datter, og hun synes, det er en god idé. Men det vil fuldstændig ødelægge dagen for mig, jeg kan ikke holde ud at skulle se på hende, og så vil jeg faktisk hellere blive væk.
Jeg ved godt, det er vores datters dag, men det er jo også noget, jeg havde glædet mig til. Jeg har overvejet at sende et brev til hans kone, om hun ikke synes, det vil være på sin plads, at hun holder sig væk. Jeg får simpelt hen kvalme ved tanken om at skulle være sammen med hende. Det er det faktum, at de har haft et forhold bag min ryg i så lang tid, jeg ikke kan klare.
Kan du komme med et godt råd?
Ulykkelig mor
Læs også: Puks brevkasse: Ekssvigerinden sladrer om mig
Kære Ulykkelig mor
Nu bliver du nok sur på mig, for mit svar er ret kontant, men jeg håber, du ved, at jeg nærer omsorg for din situation.
Jeg forstår din smerte og dit svigt, men det ændrer simpelt hen ikke ved, at jeg vil sige, at du må træde frem til pladen og tage dig sammen for jeres datters skyld. Ikke på vilkår, om du skal blive væk eller sende brev og bede konen om at udeblive.
Læs også: Puks brevkasse: Min eksmand ødelægger vinterferien
Der er ingen, der siger, at du skal gå arm i arm med den nye kone, men du skal tåle hende til festen og være i samme rum som hende og hylde og fejre jeres datter. Det er nu, du viser din pige, at man godt kan strække sig langt for andre menneskers skyld. Jeres datter ser op til dig. Hun afkoder dine handlinger. Hun kopierer det, du gør, og du har en enestående chance for at vise hende, hvor cool du er.
Du har tid til at forberede dig. Du kan øve dig og lægge en strategi for festen. Du må simpelt hen ikke forpurre jeres datters konfirmation med dårlig stemning og skyld.
Læs også: Brev til Puk: Har fortrudt skilsmissen
Du kan sagtes indrømme, at det er svært. Det kan du også sige til jeres datter, men når hun så ser, at du tager dig sammen og klarer den udfordring, så får du en stor stjerne i hendes bog. Også i min i øvrigt.
Op på hesten. Step op til pladen. Frem i bussen. Og alle mulige andre kampråb herfra. Du kan godt.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Trist kvinde til Puk: Jeg er bange for at miste min mand
