Jeg er en kvinde på godt og vel 50 år, som blev skilt for 15 år siden og har levet alene indtil sommeren 2020. Da flyttede min kæreste gennem to år og jeg sammen. Vores børn er flyttet hjemmefra, og vi har fået en dejlig lejlighed.
Læs også: Brev til Puk: Hans venner kan ikke lide mig
Problemet er, at jeg har svært ved at vænne mig til, at der er en anden person i mit liv hele tiden, og det havde jeg ikke regnet med, skulle blive et problem. Jeg har simpelt hen svært ved at sove, når der ligger en ved siden af mig, tilmed snorker han. Vi har dejlig sex, men bagefter ligger jeg lysvågen.
Vi har faktisk plads til at få hver sit soveværelse, men det tør jeg ikke nævne for ham, for han vil blive frygtelig såret. Da vi var kærester og sov sammen med mellemrum, var det aldrig et problem, men nu, hvor der er gået hverdag i det, så er det altså svært.
Læs også: Brev til Puk: Min nabo larmer om natten
Noget andet er, at jeg har været vant til stille morgener. Og nu har jeg så en mand, der snakker, lige fra han slår øjnene op. Jeg har sagt til ham, at jeg bedst kan lide at være tavs om morgenen, og så siger han bare, at det gør ikke noget. Og sludrer videre. Ellers er jeg ikke den tavse type, og vi snakker løs, så snart det er blevet aften, og arbejdsdagen er slut. Jeg er lykkelig for at bo sammen med ham, og han bliver ved med at fortælle, hvor glad han også er, og hvor glad han er for at vågne hver morgen og se på mit ansigt.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Han bliver desværre meget nemt såret og ked af det, da han i tidligere parforhold blev behandlet rigtig dårligt.
Krebsen
Læs også: Puks brevkasse: Han er ved at blive en gammel gnavpotte
Kære Krebsen
Først kan jeg fortælle dig, at flere og flere par sover hver for sig. Ifølge de artikler, jeg kan google mig frem til, handler det om, at vi som mennesker finder os i mindre end før i tiden. De individuelle behov er kommet frem i køen, og hvor man før bare bed tænderne sammen og lå søvnløs, er man i dag bevidst om sin egen rytme og sit eget søvnbehov. Singlelivet er rykket ind i parforholdet. Selv om man er to, der deler livet, er det almindeligt, at man tager på rejser og højskole alene og får oplevelser uden for forholdet. Så du følger egentlig bare med tiden og udvikler dig som så mange andre.
Læs også: Brev til Puk: Hvad laver han mon så længe på toilettet?
Jeg synes, du skal lytte til dit behov for at sove alene. I kan jo gå på besøg i hinandens soveværelser. Det er der også noget spændende i, og måske falder I i søvn sammen. Men når du så vågner, skal I have en aftale om, at det er helt okay, at du trisser ind i den anden seng og sover videre. Din kæreste skal forstå, at det ikke er en personlig afvisning af ham.
I min søgen om det at sove hver for sig faldt jeg i øvrigt over en oplysning om tantrasex. Det er ikke lige min spidskompetence, men jeg kunne læse mig til, at hvis man dyrker tantrasex (som handler om nærvær, intimitet og energier), så mener man, at to mennesker kan miste tiltrækningen, hvis de ligger op og ned ad hinanden hver eneste nat. Som to batterier, der aflader. Det kan du måske tage med i puljen af argumenter.
Læs også: Brev til Puk: Må man ikke prutte foran sin kæreste?
Først og fremmest handler det dog om, at din kæreste forstår, at du ikke går fra ham eller ikke elsker ham, fordi du gerne vil sove alene. Det samme gælder den værdifulde stilhed om morgenen. Du må definere dine behov og italesætte dem. Du skal selvfølgelig også finde punkter, hvor du kan give dig. At være sammen er et kompromis.
Der er kun én vej. I må tale sammen om det. Og til samtalen forbereder du både det, du gerne vil bede om, og det, du selv kan ændre for at imødekomme ham.
Kærlig hilsen Puk
