Jeg har et problem, som jeg har brug for at få dit blik på.
I efteråret mistede vi min lillesøster, hun blev ramt af en aggressiv sygdom og døde i løbet af nogle få uger.
Jeg er sidst i 50’erne, hun var nogle år yngre.
Det har selvfølgelig påvirket familien voldsomt meget, men der er bare forskellige opfattelser af hende. Hun har altid været vores forældres yndlingsbarn, hun havde forskellige skavanker, og det betød, at hun kom på førtidspension for nogle år siden. Hun var gift og havde to børn og et barnebarn.
Og nu er det, at hun bliver omtalt og opfattet som den rene engel. Det var hun slet ikke, der er nogle sandheder, som en del af familien ikke kender til. Hun kom på pension, og det hed sig altid, at hun havde så mange smerter. Men om dagen kunne hun sagtens sidde på café og drikke øl og spille. Hun spillede også i en kiosk, og det kostede hende mange penge.
Da coronanedlukningen kom, fik hun smag for at spille de tåbelige spil på telefonen.
Uden at gå i detaljer kan jeg også fortælle, at hun i perioder var sin mand utro.
Mange gange kunne hun sige fra i forhold til at hjælpe vores forældre eller passe sit barnebarn. På grund af smerter. Faktisk måtte jeg ofte tage over. Og nu kan alle i familien tale om, hvor fantastisk en datter, mor og mormor hun var. De kendte ikke til hendes andre sider.
Jeg kan godt høre, at jeg lyder bitter, og der skal ikke være tvivl om, at jeg bestemt også elskede min søster, og at jeg savner hende rigtig meget.
Jeg har heller ingen trang til at tage illusionerne fra hendes børn og vores forældre, men jeg har et helt konkret problem: Jeg har flere gange lånt hende penge, fordi hun forsøgte at skjule sin spillelyst for sin mand. Hun kom til at skylde mig cirka 30.000 kroner. Og det er penge, jeg selv har måttet tage kviklån for at skaffe.
Jeg ved, at der er blevet udbetalt en livsforsikring, og jeg vil virkelig gerne have mine penge igen.
Hvordan bærer jeg mig ad med at nærme mig hendes mand og fortælle om hendes gæld? Jeg tror nok, at han ved lidt mere om hendes kedelige sider, end han egentlig giver udtryk for. Men det er meget svært.
Kan du give mig et råd?
Søster
Kære Søster
Uden at kende noget til jeres familie er mit bud, at flere af jer sikkert kender lidt mere til søsterens andre sider, end folk lader som om. Man fornemmer jo ting, og ofte har man en tendens til at normalisere og lade passere, fordi man godt kan se, at det er en meget stor opgave at få det tog på skinner igen. Med andre ord er det ikke ualmindeligt at lukke øjnene for ting, man ikke rigtig ved, hvordan man skal ændre.
Det er heller ikke ualmindeligt at dvæle ved de gode ting, når man tænker tilbage på en mistet person. Det har man brug for, så jeg synes egentlig, det er fint at beskrive din søster med varme ord lige nu i hvert fald. Så kan det være, at der med tiden dukker spørgsmål op måske fra børnene, som man er nødt til at besvare.
Med hensyn til pengene: Har du papir på det lånte beløb? Har I lavet et lånebevis? Kan du finde kontoudtog, hvor man kan se, at din søster har lånt penge af dig?
Se, om du kan samle noget, og så ville jeg bare stille og roligt fortælle hendes mand, at din søster lånte 30.000 kroner og lade være med at gå for meget i detaljer om, hvad pengene er blevet brugt til. Hvis han, som du formoder, kender til hendes mørkere sider, så ved han også godt, hvor de er forsvundet hen.
Det er en prekær situation, et sammensurium af sorg og hemmeligheder og i sidste ende var det din søsters valg, at hun levede, som hun gjorde, og det må ikke give anledning til stor splid mellem jer, der er tilbage.
Må jeg i den forbindelse ikke på egne vegne forbande både spilreklamer, kviklån og andre lette fristelser langt ned i helvede. Hold da op, hvor gør den slags langt mere skade end gavn.
Jeg håber, I finder en løsning, og til alle jer, der overvejer de hurtige penge og de adspredende spil: Lad være!
Jeg ved, hvad jeg taler om. Da jeg var barn, blev min familie smadret af ludomani. Det er smertefuldt og ødelæggende. Søg hjælp i stedet for at spille.
Varme hilsner fra Puk
