Puks brevkasse: Misbrugt af begge forældre

Det er fantastisk, sådan et pragtfuldt menneske du er. Det har så sandelig været en hård omgang med alt det forfærdelige, du har været igennem som barn og ung. Men du har ej været alene.

Nu bliver der talt og skrevet meget om sexisme. Hvad med os piger, der er blevet misbrugt af enten den ene eller begge forældre? For mit vedkommende var det begge forældre, og det sidder stadig dybt i mig. Min far var værst, han var også alkoholiker.

Læs også: Puk Elgård om sin opvækst: Tavsheden var det værste

Første gang, jeg var hos psykolog, spurgte vedkommende: “Er det nu rigtigt, det, du siger?” Jeg var 15 år, og kun én troede på mig – min moster. Hun er desværre død. Hvor jeg dog savner hende.

Da jeg var gravid med mit første barn, var det første, min mor sagde: “Var det dejligt at få lavet den?” Og da jeg havde hos lægen, sagde de: “Var det dejligt at få lavet en gynækologisk undersøgelse?” Hvordan tror du, jeg havde det?

Jeg fik en søn og har siden fået en søn mere og en datter. Da jeg ammede mine børn, var jeg nødt til at forlade stuen, hvor min far var, hans øjne var så ulækre, og jeg blev nedstirret. Jeg måtte gemme mig i et andet rum og låse døren, så jeg kunne amme i fred, hvis vi var hos dem, eller de var hos os. De var dog nogle fantastiske bedsteforældre for drengene. Min datter fik de ikke lov til at passe, og jeg fik først nogenlunde fred i min sjæl, da de døde.

Læs også: Trist kvinde til Puk: Føler ingen glæde mere

På hospitalet, hvor jeg har arbejdet, siden jeg var 18 år, har jeg aldrig været udsat for sexisme. Måske jeg har sendt nogle signaler: Hold fingrene væk, eller næsen siger knæk!

Jeg kender en familie med nogle pragtfulde døtre. Vi har talt en del om sexisme, og de piger og jeg er enige om, at piger godt kan sende de forkerte signaler ved f.eks. at være meget letpåklædte, meget redringede og med for stramme bukser eller meget lårkort.

Jeg er blevet overfaldet af en mand på vej hjem efter aftenvagt. Var der ikke kommet en bil og lyst med lygterne, var jeg død, sagde kredslægen. Politi og myndigheder var helt fantastiske ved mig. Da min mor fik det at vide, sagde hun: “Det er da din egen skyld, du kan lade være med at arbejde om aftenen.”

Tak, fordi du tog dig lidt tid til lille mig.

Lille mig

Læs også: Brev til puk: Vi er ikke tryjje ved vores mors nye ven

Allerkæreste Lille mig

Hold da op, hvor er du robust. Sikke meget du har klaret. Jeg løfter min hat for dig i fuld respekt. At du står på benene efter sådan en opvækst, er meget imponerende. Du har fået nogle store ar på sjælen, og de mennesker, der burde have lært dig om kærlighed og tillid, har forgrebet sig på dig og manipuleret dig, men du har formået at holde fast i livet. Og vigtigst af alt har du formået at sætte grænser for dig selv i dit voksne liv. Jeg håber, du ved, hvilken stor bedrift det er.

Læs også: Brev til Puk: Min svigersøn gør forskel på børnene

Du må selv vurdere, om du har brug for at tale mere om din barndom. Den ene psykolog, du har været hos, var ikke opgaven voksen, og der findes andre psykologer, der vil tackle dine oplevelser langt bedre, men det er ikke sikkert, du har lyst til at ribbe op i det hele?

Jeg er rørt over den tillid, du viser mig ved at fortælle dette. Godt, du havde din moster. Hun har hjulpet dig meget. Det er så vigtigt, at man har en i sit liv, man har tillid til.

Læs også: Puks brevkasse: Min far var en fjern satellit

Jeg vil ikke gå så meget ind i sexismedelen af dit brev. Jeg vil dog sige, at man som mand eller kvinde bør kunne gå klædt, som man vil, uden at sætte sig selv i fare, og jeg vil ønske for de kvinder og mænd, der i fremtiden kommer ud for tilnærmelser eller overfald, at de vil finde bare et gran af din styrke og sige fra.

Det er mig, der takker, fordi du tog dig tid til mig. Alle de beretninger fra livet, der strømmer ind i min brevkasse uge efter uge, gør stort indtryk på mig.

De allervarmeste hilsner til dig fra mig – Puk

Læs også: Brev til Puk: Jeg skulle have været en plet på lagnet