Puks brevkasse: Skulle jeg have stoppet spritbilisten?

For nylig var jeg til rund fødselsdag hos min bror, hvor jeg havde et medlem af min svigerindes familie til bords. Han er enkemand, netop blevet pensionist, og en mand jeg kun har set få gange til den type sammenkomster.

Det var en festlig dag med sange, taler og ikke mindst mange gange "skål". Jeg blev derfor mildt sagt overrasket, da min bordherre lige efter kaffen rejste sig og sagde, at nu ville han køre hjem, så det ikke blev for sent. Han bor ca. 50 km fra stedet, hvor festen blev holdt.

Læs også: Puks brevkasse: Naboen stiller store krav til min søn

Jeg var overrasket, for det var ikke få glas vin, han havde hældt indenbords. Han virkede ikke voldsomt beruset, men havde bestemt fået væsentligt mere, end man bør drikke, når man skal køre bil.

Jeg sagde ikke noget til ham, men om et par måneder skal vi til et lignende arrangement, og jeg overvejer, om jeg skal foretage mig et eller andet, måske tale med min svigerinde om det.

Det er ubehageligt at tænke på, at nogen kører bil med promiller i blodet, men det er jo ikke en mand, jeg kender ret godt, så det vil virke underligt, hvis jeg kontakter ham. Min voksne datter siger, jeg skal blande mig udenom, hvad mener du?

M.L.

Læs også: Hver dag er stadig en kamp

Kære M.L.

Jeg tror, du kender mit svar på forhånd. Det svære er ikke, hvad man skal gøre, for selvfølgelig skal man stoppe en spritbilist, men det svære ligger i, hvordan pokker man får det gjort.

Du kan jo prøve at tænke tanken til ende. Du er vidende om, at et menneske sætter sig beruset ud i bilen, men gør ikke noget, og dagen efter hører du om en ulykke, hvor den pågældende person har kørt et barn ihjel. Du vil aldrig tilgive dig selv.

For nogle år siden havde jeg to gæster i Go'morgen Danmark – en mor og en færdselsbetjent. Moren havde mistet sin 13-årige søn A. Han blev ramt og dræbt af en alkoholpåvirket bilist. A. var på cykel på vej hjem fra sin mormor. Han havde lys på. Han kørte på cykelstien. Han havde cykelhjelm på. Det var en kort tur, og ingen forventede, at den tur kunne være farlig på nogen måde. Men A. kom aldrig hjem. Færdselsbetjenten (den anden gæst den morgen) var første mand på stedet, og han fik den tunge pligt at overbringe de forfærdelige nyheder.

Læs også: Sorgen bor i mig til evig tid

Deres fortælling har brændt sig dybt ind i min sjæl. Det er så urimeligt, at et ungt liv skal knuses, og en familie smadres, fordi et voksent menneske vælger at sætte sig fuld og ansvarsløs bag et rat.

Så M.L., dit budskab skal frem! Jeg kender dig ikke og ved ikke, hvor modig du er, men jeg kan fortælle dig, hvad jeg ville gøre. Jeg ville kontakte manden og fortælle, at jeg ikke har kunnet slippe tanken om den aften, hvor han satte sig beruset bag rattet, og så ville jeg sige til ham, at hvis han en anden gang sætter sig beruset i bilen, og jeg er vidne til det, så ringer jeg til politiet, når og hvis han kører.

Jeg synes også, de andre i selskabet har et ansvar. Man kan godt sige højt ved bordet, at der sikkert kommer en del alkohol indenbords, og at det er nødvendigt, at I hjælper hinanden med at holde øje med, hvornår der skal ringes efter en taxa, eller man skal låne en sofa. Det emne kan du godt bringe på bane.

Læs også: Puks brevkasse: Jeg er ikke på talefod med min fars kæreste

Jeg ved godt, det ikke er let, og at der sikkert er andre i selskabet, der ikke vil være enige med dig. Men til det kan jeg bare sige: Prøv at tænke tanken til ende…

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Puks brevkasse: Ekssvigerinden sladrer om mig