– Nåh, så er jeg nok en indianerprinsesse!
Det var den eneste reaktion, Ebba og Erik Kay Jepsen fik fra deres 7-årige datter, da de fortalte hende, at hun var adopteret, og at hendes biologiske mor boede i Canada.
Og så løb Linda ellers ud og legede videre.
Slægtsforskning hjalp
Men det gik ikke så nemt endda. Linda havde kun nogle få papirer og fik ikke meget hjælp fra de canadiske myndigheder. Først i foråret 2015 lykkedes det for den nu 54-årige Linda Kay Jepsen at få stykket hele billedet sammen – takket være slægtsforskningsitet myheritage.dk, Facebook og andre hjemmesider.
Men med ét stod det klart: Hendes biologiske mor hedder Hazel – og lever endnu! Det kildede slemt i maven på Linda, der uge for uge fik kontakt til flere og flere familiemedlemmer – og inden længe blev der aftalt et besøg i Toronto, hvor moderen og hendes nye familie bor.
Linda viser sig at være et et resultat af Hazels møde med en 10 år ældre, gift mand. Hazels far blev rasende, da han opdagede, at hun var gravid, og han talte aldrig nogensinde til sin datter igen. 16 år var hun. Barnet skulle bortadopteres, basta.
Læs mere: Slægtsforskning er din private danmarkshistorie
Kom næsten op at slås
Hazel havde på ingen måde lagt skjul på sin fortid. Hendes mand og deres tre børn vidste alt om bortadoptionen, og hele familien var klar over, hvor inderligt hun ønskede at gense sit ældste barn. De havde forsøgt at opspore hende, men havde måttet slå sig til tåls med, at det skulle være Linda selv, der tog kontakt.
Linda fik fem forrygende uger i Canada med en familie, der nærmest kom op at slås for at få lov til at have hende boende - billedet ovenfor er fra besøget. På fløjene er det hendes hendes brødre, Jason og Derren, og ved siden af hendes mor, Hazel, står hendes lillesøster, Debbie.
Og Linda - hun skal naturligvis af sted igen i år - denne gang sammen med sønnen Jonas.
Læs mere: Charlotte er bidt af slægtsforskning
