Søren Hauch-Fausbøll: Der var panik i pavillonen

Det er et smukt og idyllisk sted, der siden 2019 har dannet ramme om Bornholms Sommerrevy. Pavillonen Kyllingemoderen ved Christianshøjkroen i Almindingen på Bornholm. Men for Søren Hauch-Fausbøll er der mere på spil end det. Og når skuespilleren, der tirsdag i denne uge fylder 63 år, viser nærværende blads udsendte rundt, lyser engagementet ud af ham. Det er nemlig hans barndomsland, vi befinder os i.

– Jeg er født og opvokset på Bornholm, og i min studentertid gik jeg til gymnasiefester med levende musik her i Kyllingemoderen. I 2019 blev jeg kontaktet af min kollega Gunvor Reynberg. Hun havde en idé om at genopfinde den bornholmske revy i grønne omgivelser, og hun tilbød mig at dele direktørposten med hende, fortæller Søren.

Af og til må man gribe i egen barm, fastslår Ganløse Revyens Lisbeth Kjærulff. Læs her, hvad hun mener.

Den første sæson fik imidlertid en mildt sagt kaotisk start:

– Der var ingen scene i Kyllingemoderen, og sådan en skulle vi selvfølgelig have bygget. Det lykkedes med økonomisk hjælp fra sponsorer og praktisk hjælp af både professionel og frivillig art. Men noget, vi ikke havde taget højde for, var, at pavillonen også jævnligt blev lejet ud til andre arrangementer. Blandt andet skulle der holdes to bryllupper lige op til vores premiere. Og brudeparrene havde i høj grad valgt stedet på grund af det smukke rum. Det betød, at vi fem dage før premieren måtte rive vores scene ned.

Det lykkedes at få genetableret alt, så pavillonen igen kunne danne hjemsted for en revy. Men det var i absolut sidste øjeblik:

– Først natten før premieredagen kunne vi rykke ind og begynde at sætte stole op. Og klokken 14 havde vi så sæsonens allerførste forestilling med tilskuere på, nemlig en særforestilling for 100 pensionister. På det tidspunkt sad der stadig folk rundt om i bygningen og syede løs på scenetæpperne, der ikke var blevet helt færdige.

Revy på ”rønnefint”

Dertil kom, at forestillingens instruktør, Lars Knutzon, kun havde haft halvanden uge sammen med skuespillerholdet.

– Han havde ligget i sengen med dårlig ryg. Vi kunne selvfølgelig sagtens øve på numrene uden ham, og både Gunvor og jeg er garvede revyfolk. Men vi savnede hans skæve vinkel på tingene og var faktisk flere gange tæt på at aflyse, fortæller Søren.

Klokken 18 på premieredagen ankom de spisende gæster, der skulle indtage deres revytallerken i området bag stolerækkerne. Og klokken 20 lød startskuddet for den egentlige premiere.

– Vi var helt ved siden af os selv på grund af det hektiske forløb. Men forestillingen gik godt, så nogen må have holdt hånden over os, siger Søren.

Mød Trine Gadeberg fra Hjørring Revyen 2021 og hør hendes sjove historier.

I 2020 var klippeøen lige så revyløs som resten af landet, men i år er skovrevyen tilbage med samme makkerpar i direktørstolene og samme instruktør – denne gang i frisk og rørig tilstand.

– Revyerne på Bornholm har altid på ét punkt adskilt sig fra andre revyer: I langt højere grad end i resten af landet har vi fokus på lokale emner og begivenheder. Og i de bornholmske numre bliver der naturligvis talt bornholmsk – eller snarere den variant, som blandt inkarnerede bornholmere går under betegnelsen ”rønnefint”. Altså en noget fortyndet udgave af dialekten. Selv er jeg jo også det, som her på øen kaldes en ”førding” på trods af, at jeg er født her. For at blive anset som ægte bornholmer skal ens familie have boet på øen i mindst tre generationer, siger Søren.

Tyskere i teatret

At revyen i dag er placeret i et område, som bornholmerne gør udstrakt brug af og ynder at tage på picnic i, giver god mening, da de lokale er den primære målgruppe for revyen.

– Turisterne må hjertens gerne komme, og det gør de også i stor stil. For deres skyld har vi lavet faktabokse i det trykte program, hvor vi forklarer om de specifikt bornholmske fænomener, der indgår i revyen. I 2019 var der for eksempel en sag om et gammelt lindetræ, som kommunen ønskede at fælde og erstatte med et kunstværk, der var en skæv model af Østerlars Kirke. Planerne afstedkom massive protester, og træet blev derfor fældet i nattens mulm og mørke.

Kendere af nyere, bornholmsk revy vil genkende ”Kofødderne” – fire byrødder, der endevender øens problemer, alt imens de hyppigt får sig en ”lille én til næsen” – samt Verner Mogensen, som Søren lægger krop til. Sidstnævnte er af titel inspektør i Frednings- og Bygningsinspektoratets Afdeling For Nedslidte Og Udsatte Bygninger, Der Trænger Til En Kærlig Hånd.

Her kan du læse om Kim Hammelsvang og Danmarks mest politisk ukorrekte revy.

Allerede i årene omkring årtusindskiftet var Mogensen et fast tilbagevendende indslag i revyerne i Rønne Theater med sit emsige regelrytteri og sine uforskammetheder rettet mod alt og alle. Et år var han således forestillingens husvært, men blev hver aften afbrudt af ubudne gæster i form af blandt andet hundeejere, gymnaster, skatere og sågar hele Bornholmer Garden for fuld musik.

– Hver dag spurgte vi en ny flok mennesker, om de ville komme ind på scenen og forstyrre revyen på et givent tidspunkt. Og det kulminerede, da en turistguide en aften indtog scenen i selskab med en gruppe tyske turister, der skulle se Rønne Theater. De anede imidlertid ikke, at de var en del af et revynummer og begyndte lystigt at fotografere publikum fra scenen, husker Søren med et grin.

Den fødte klovn

Allerede i 1975 var han som 17-årig scenemand på en revy, der havde de nu afdøde ikoner Henning Moritzen og Steen Springborg på holdet sammen med blandt andre Ann-Mari Max Hansen og Lisbeth Lundquist.

– Det var en stor oplevelse, men ikke en, der ændrede min livsbane. Siden børnehavealderen har jeg vidst, at jeg ville være enten skuespiller eller klovn. Som voksen er jeg blevet begge dele, fortæller Søren.

Frank Hvam fra "Klovn" lever efter eget udsagn af at dagdrømme. Mød ham her.

Hermed sigter han til, at han i Cirkus Summarum optræder som klovnen Chico, og at han endvidere arbejder som hospitalsklovn under navnet Bip.

– Nogle børn tror, at jeg er Chico, når jeg er Bip, og omvendt. Jeg plejer at sige, at de to klovne er tvillinger. Derudover betragter jeg også Bamse som en klovnefigur, siger han med en hentydning til sin legendariske børne-tv-rolle, som han i 1982 udfyldte for første gang.

– Med Bamse er der ingen mellemregninger. Han er umiddelbar og legesyg ligesom et barn, og hans humør kan ændre sig fra glad til vred og videre til ked af det på et øjeblik. Jeg har spillet ham på tv, i Cirkus Summarum og i en ballet på Det Kongelige Teater. I årets revy er han også med, men kun som hånddukke. Han indgår i en lille dukketeaterforestilling sammen med Greta Thunberg og Donald Trump, fortæller Søren Hauch-Fausbøll.

Her kan du læse mere om hospitalsklovnene.