Svend er julemand: Magi opstår i selskab med nisserne

Fredag, 13. december 2019
Af Mary Steengaard. Foto: Henrik Bjerg
Det var lidt af en tilfældighed, at Svend for 23 år siden blev julemand, men hvert eneste år trasker han glad sammen med alle sine nissebørn rundt i Holstebros gader for at dele ud af glæde og karameller.
Svend er julemand: Magi opstår i selskab med nisserne

– Jeg har ikke prøvet at være nissebarn før, men min bedste ven var det sidste år og snakkede om, hvor sjovt det var, fortæller 9-årige Emil, der er meget spændt på at skulle ud i Holstebros gader for at dele pebernødder og karameller ud til byens borgere.

– Så jeg ville også rigtig gerne prøve og er glad, fordi jeg fik lov til det i år.

Læs også: Julemanden Jakob spreder glæde med sin nissefamilie

Julemand ved et tilfælde

Emil er langt fra det eneste nissebarn, der er så heldig flere gange i løbet af december måned at følges med byens julemand for at sprede juleglæde.

– Rigtig mange børn har fulgtes med mig igennem de 23 år, jeg har været julemand her i Holstebro, fortæller 69-årige Svend Graversen, der faktisk blev julemand ved lidt af et tilfælde.

– Vi havde i mange år haft en fantastisk julemand, den kendte havemand Claus Dalby, der kaldte sig Zimba. Han fik for mange år siden så travlt med sine andre gøremål, at vi var nødt til at finde en ny. Den person, vi fandt, viste sig at være en katastrofe. Han kom uden sæk, så han måtte udstyres med en plasticpose fra en af butikkerne. Han havde også glemt sine træsko og gad slet ikke snakke med børnene, så da vi efterfølgende evaluerede, fik jeg jo sagt, at det kunne jeg da gøre mindst lige så godt.

Og vupti, så var Svend ansat som byens nye julemand.

Giv et abonnement på Familie Journal i julegave

Fra skolelærer til julemand

– Jeg har hele livet arbejdet som skolelærer med børn og unge her i Holstebro, hvor jeg er født og opvokset, og jeg elsker at være sammen med dem. Jeg har altid interesseret mig for børn og idræt, og da jeg på grund af farveblindhed ikke kunne få min drengedrøm om at blive pilot opfyldt, valgte jeg skolevejen.

Julemandens kone, Eva, 67, ved alt om, hvor engageret hendes mand er i de små og unge menneskers tilværelse.

– Vi er så heldige, at vi har tre dejlige døtre, som i dag er 40, 37 og 30 år, og vi har endda også tre børnebørn, fortæller den pensionerede bankassistent, der altid har støttet sin mand i hans arbejde med børn og unge.

– Siden 1989 har vi begge været i bestyrelsen for Holstebro Tambourkorps, hvor vores piger har spillet. To af dem spiller stadig, og vi er faktisk begge fanebærere, når vi er ude at optræde.

Læs også: En julesweater hjælper trængende familier

Kærlighed lokkede

Det er næsten 50 år siden, Svend fik trukket Eva fra Sjælland, hvor hun er opvokset, til hans egen hjemstavn.

– Vi mødtes på Gerlev Idrætshøjskole, hvor jeg var elev, og Eva var ansat hos forstanderen, fortæller Svend, der måtte bruge et par måneder på at gøre kur til sin nye forelskelse.

– Til sidst gav hun sig, og mens vi tog vores respektive uddannelser, kørte vi med tog frem og tilbage til hinanden.

Vendte glad til Jylland

Det var dog ikke svært at overtale Eva til at komme til Jylland.

– Siden jeg var 17 år, havde jeg været alene med min fem år yngre lillesøster, fordi vores mor døde. Efter dødsfaldet blev min far alkoholiker og døde siden af druk, så jeg var nødt til at gøre noget. Jeg sendte min lillesøster til en plejefamilie i Jylland, så jeg i fred og ro kunne tage min uddannelse i Bikuben. Egentlig ville jeg gerne have været pædagog, men der var for lang ventetid på at komme på seminariet, og det havde jeg ikke tid til at vente på.

Da både Eva og Svend var færdiguddannede, flyttede Eva med glæde over til sin kæreste, så hun også kunne være i nærheden af sin lillesøster.

– Svend og jeg blev gift og boede i begyndelsen i en lejlighed på 32 kvadratmeter, men det betyder jo intet, når man er ung og forelsket. Nogle år senere flyttede vi så herind på Hvedevænget midt i Holstebro.

Læs også: Puks brevkasse: Hyggen ved julefrokosten er gået af fløjten

Aktivt ægtepar

Familielivet formede sig nærmest perfekt, i takt med at de tre døtre kom til.

– Vi havde begge fuldtidsarbejde, men Svend kom jo som lærer tidligt hjem, så han har altid stået for madlavningen. Vi spiste sammen, og ofte skulle Svend af sted om aftenen for at træne fodbold med børn og unge, mens jeg var sammen med pigerne.

Der har dog altid været tid til også at engagere sig i den lokale gymnastikforening.

– Det har vi begge været i mange år og underviser i dag også i flere hold, fortæller Svend og tilføjer:

– Jeg har blandt andet et ryghold, Eva har et hold med ballroom-fitness, og sammen har vi et fælleshold med 50 deltagere. Derudover har vi noget, vi kalder ”Aktiv torsdag”, hvor flere hundrede mennesker deltager i forskellige former for motion.

Magien opstår

Fællesskabet ligger Eva og Svend meget på sinde.

– Det er jo dér, magien opstår – når mennesker er sammen om noget. Og det var også derfor, jeg sagde ja til at blive julemand, for det gjorde det muligt for mig at give børnene en chance for at få mod til at gå ud mellem fremmede og tale lidt med dem, og samtidig møder jeg jo også selv utroligt mange borgere fra byen og får en god sludder, mens de guffer pebernødder eller karameller.

Læs også: Jul før kristendommen: Ædegilde og nordiske guder

Sjove reaktioner

Svend synes, det sjoveste ved at være julemand er at se, hvordan børnene reagerer, når de ser ham.

– Det er meget forskelligt. Nogen gemmer sig bagved de voksne og stikker kun lige hovedet frem, og så må man række en karamel ud i strakt arm i håbet om, at de tør tage den. Andre kommer nærmest farende og giver mig et ordentligt knus.

Bedst som Svend og alle nissebørnene drejer ind på gågaden, myldrer en flok unge fyre hen og vil alle have taget en selfie med selveste julemanden, og to unge, meget generte teenagepiger får også mod til at blive fotograferet sammen med Svend og får lov til at vælge et par karameller.

Lille Emil kigger skeptisk på, for hans ven har nemlig også fortalt ham noget andet.

– Han sagde, at man til sidst får lov til at få resten af karamellerne…

Læs også: Gips, er det den rigtige julemand?