For snart otte år siden mødte jeg en fantastisk mand, som jeg nu er gift med. Hans forældre har taget supergodt imod både mig og min søn, som dengang var knap tre år, og det er jeg så taknemlig for. I mellemtiden har min mand og jeg fået to fælles børn, og vi har en dejlig lille familie.
Læs også: Brev til Puk: Vi kan ikke holde min svoger ud
Dog har min mand tre søstre, som bringer skår i glæden og lykken for mig igen og igen, og det bringer mig nu til dig. Jeg har simpelt hen brug for nye input eller en andens mening om situationen.
Jeg har aldrig følt mig rigtig velkommen af de tre søstre. De taler over hovedet på mig, når vi er samlet, afbryder mig, hvis jeg er ved at fortælle, og ignorerer mig for at tale med hinanden.
Jeg føler, jeg er ligegyldig for dem, og jeg forventer ikke at skulle blive en af dem, men jeg vil gerne, at jeg i det mindste ikke behøver sidde alene i et hjørne, når vi er samlet, hvad vi er ret ofte. F.eks. står den på årlig ferie sammen, højtider og fødselsdage.
Læs også: Puks brevkasse: Orker ikke ferie med min svigerinde
Et par konkrete eksempler er, at ikke en eneste af dem kom til min polterabend, og selv om vi var samlet til aftensmad hele familien hos svigerforældrene dagen efter, spurgte ikke en eneste af dem til dagen. På ferierne kan de gå i gang med et spil eller en gåtur uden at spørge, om jeg vil med. Der arrangeres ture, juleture som “tøsetur” med svigermor og svigerinderne, men jeg bliver ikke inviteret. Jeg ved godt, jeg selv kan spørge, men det bliver lidt gammelt hele tiden at skulle opsøge dem, og det kunne være rart, hvis det gik begge veje.
Er det mig, der forventer for meget? Jeg er ved at være træt af at føle mig skuffet og ked af det og ikke mindste glemt og ligegyldig.
Min mand fortæller, at flere af hans kærester gennem tiderne har “klaget” over det samme, og jeg ved, at der tidligere har været en holdning til hans kærester, at dem behøvede man ikke at tage sig af, men helst måske prøve at skræmme lidt væk.
Jeg prøver og prøver, men jeg føler ikke, jeg kommer nogen vegne, ej heller selv om jeg har forsøgt at gøre dem opmærksom på det ved at tale med den ene søster om det.
Den fortvivlede svigerinde
Læs også: Puks brevkasse: Har jeg været for nærig?
Kære Den fortvivlede svigerinde
Hold op med at prøve. Du steger som en ål på panden, og de tre onde søstre fra Askepot elsker at se dig vride og vende dig. Tre søstre og en bror. Han er deres. De gider ikke at dele ham.
Det er ikke dig, der skal lære noget her. Det er dem. Du lægger dit fokus det forkerte sted. Det er naturligt, at man gerne vil tækkes alle, men du skal bruge flere kræfter på det, der lykkes, end det, der ikke lykkes. Brug tiden sammen med hans forældre. Det er en gave, at de har taget så godt imod dig og dit barn.
Læs også: Puks brevkasse: Ekssvigerinden sladrer om mig
Hvis du skal stege som en ål på panden, så sørg i det mindste for, at det er en Tefal-pande, så deres adfærd preller af på dig. Hjælper det, hvis jeg siger, at det givetvis ikke har det mindste med dig at gøre? Lad være med at tage det personligt. De vil også gøre det mod andre. De tre søstre kan sejle deres egen sø, og hvis de på et tidspunkt skulle få lyst til at involvere sig med dig, så må du jo se, om du gider.
Op med hovedet, ven. Der er meget at være glad for.
Mange kærlige hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Min bror og min mand er blevet uvenner
