Venter på miraklet

Fredag, 26. september 2008
af Redaktion
Nogle måneder, maks et år er hvad, Vibeke har fået at vide, hun har tilbage. Nu handler det om at nyde tiden med børnene og efterlade et aftryk, så de husker deres mor.
Foto: Torkel Dyrting og privat
Foto: Torkel Dyrting og privat

- Det vigtigste for mig, inden jeg dør, er at efterlade mine børn med nogle gode minder om mig. Derfor skriver jeg en bog til dem om alt det, jeg holder af og elsker ved livet, siger Vibeke Kohring, 34 år.

Kun kort tid tilbage
Siden juli har Vibeke vidst, at hendes liv med ægtefællen Ronnie, 34 år, og to døtre på tre og fem år, leves på lånt tid. Den 34-årige socialrådgiver fra Køge er uhelbredeligt syg af underlivskræft.- Det var en frygtelig besked at få. For mit højeste ønske er jo at få lov at være sammen med mine to skønne, dejlige piger og se dem vokse op, siger Vibeke. Dette interview er hendes eget ønske om at efterlade sine piger, med endnu et vidnesbyrd på den kærlighed hun nærer til dem.

Troede på helbredelse
Vibekes kræft blev konstateret, da hun fødte sit andet barn for tre et halvt år siden. Man regnede dog med, at kræften kunne fjernes. Af flere omgange har lægerne troet, at de havde fået krammet på kræften. Men den er vendt tilbage hver gang. Den seneste operation blev afbrudt, fordi kræften sad for tæt på hovedpulsåren. Det slukkede det sidste håb om helbredelse.
- Nogle gange, når Vibeke har det godt, synes jeg, det er meget uvirkeligt, at hun skal dø. Men når så anfaldene kommer, og hun ligger og vrider sig i smerter, så er det ikke spor uvirkeligt længere, fortæller Ronnie.

Tid med børnene
Da Vibeke spurgte lægen, fik hun at vide at hun højst havde et år og måske endda kun nogle måneder tilbage.
- Jeg fortryder ikke, at jeg spurgte, selv om det var et frygteligt svar at få, når man har små børn. For pludselig var der jo næsten ingen tid tilbage sammen med dem. Men det fik mig til at gøre alvor af at skrive en bog til børnene, så de ved nogle flere ting om mig, når de bliver store nok til at forstå det. Lige nu tror jeg heldigvis ikke, at børnene helt forstår alvoren. Vi skal bare være omkring dem og snakke om alt muligt andet også, for det, tror jeg, gør fremtiden mindre farlig i deres øjne, fortæller Vibeke.

Kun miraklet tilbage
Vibeke har gjort alt, hvad der står i et menneskes magt for at overleve sin sygdom.
- Nu kan jeg kun håbe på, at et mirakel vil redde mig. Også tro på, at der findes et liv efter døden, for jeg er så bange for at blive væk. - Så hvis jeg bare kunne komme tilbage til Ronnie og børnene som en engel. Åh ja, det ville være fint. Rigtig fint...

Af Erik Pedersen