Vi elsker Grønland

Et af de første glimt af Grønland fra flyet.

Vinteren 2016/2017 var den mest snefyldt i både mands og kvindes minde. I Nuuk lå der masser af sne i maj - selv cyklerne var svære at finde.

Solen skinnede over Eli-Salik Andersen, da han først i maj blev konfirmeret i Hans Egede Kirken i Nuuk. Efter højtidligheden ventede gaver og kaffemik - og hans fem kusiner kiggede endda beundrende på ham. Fra venstre er det Rita, Erika, Malou, Ayla og Bibi.

Den grønlandske natur er ret så "naturfarvet", så mange huse har festlige farver. I gamle dage kunne man se på husene, hvilken funktion de havde. Hospitaler var for eksempel altid gule.

Selv om solen skinner, er isen hård at gå på. Men det er der råd for...

Grønlands største by set fra Godthåbsfjorden.

Mange af de store blokke i Nuuk er smykket med flotte gavlmalerier af grønlændere.

Tørfisk er en af grønlændernes yndlingsspiser - og det er faktisk meget mere lækkert end syddanske maver er tilbøjelig til at tro.

Et glimt fra Nuuks dejlige kulturhus - med små børn, der omtrent får kulturen ind med modermælken.

Et af de mest anvendte motiver i Nuuk - og det er der ikke noget at sige til. Boligkvarteret Myggedalen i forgrunden og byens vartegn, Sermitsiaq, i baggrunden.

Sermitsiaq, der betyder "evig is", set fra en lidt anden vinkel. Fjeldet ligger på en ø 14 km nordøst for Nuuk, men på grund af det klare sigte ser det altid ud, som om man lige kan række ud efter bjergsiden. Fjeldets danske navn er "Sadlen".

Iskosser glider langsomt ud mod det store hav.

Skindet fra en havkat smager omtrent som flæskesvær!

I udkanten af Nuuk ligger den store kirkegård.

Fantastiske farver på himlen.

Grønland og Danmark er bundet sammen af lang tids historie.

Fra Kangerlussuaq (tidligere Søndre Strømfjord) er der ikke ret langt ind til indlandsisen.

Ventesalen i lufthavnen i Kangerlussuaq ligger - også - udenfor, så i ventetiden mellem flyene kan man slikke sol. Her er det Familie Journals øh så hårdt arbejdende reportagehold...