Vi forlader aldrig øen

Fredag, 25. juli 2014
af Lotte Dalgaard, foto: Birger Vogelius
På Birkholm er der blot tre fastboende. Brødrene Morten og Frede - som har boet på øen hele livet - og Margit, Fredes kone.
Foto: Birger Vogelius
Foto: Birger Vogelius

Dannebrog vajer uden for det gule hus fra 1848, som har overlevet både brand og stormfloden i 1872. Her bor Frede, 69, Morten, 76, Fredes kone, Margit Juel, 65, og den brun/hvide springerspaniel Skipper. Frede er født i huset, og begge brødre er vokset op her. Margit flyttede hertil som 50-årig, efter at hun blev skilt fra sine børns far. For på Birkholm fandt hun kærligheden:

- Jeg har altid syntes, Frede var en frisk fyr, han er dygtig til sit arbejde og til meget andet. Han er den, man spørger, når noget skal laves, eller når der er en, som er syg, fortæller Margit og tilføjer:

- Han har været i Civilforsvaret og har tilegnet sig en masse færdigheder, og så er han så rolig. Folk er trygge ved ham.

Skipper har lagt sig ned efter at have budt velkommen, og brødrene kommer hjem fra havnen. Det meste af året er her roligt, men om sommeren myldrer det med mennesker på Birkholm. 20 huse bliver fyldt med beboere, ishuset åbner, kajakroere indtager havneområdet med deres telte, og postbåden medbringer turister to gange om dagen. Selv forsamlingshuset fyldes af konfirmations- og bryllupsgæster.

Frede og Morten Mortensen gik på øens nu nedlagte skole, der i sit sidste år - i 1976 - talte omkring otte elever.

Brødrene har ikke noget ønske om at forlade øen, og de frygter begge den dag, de måske bliver nødt til det.

Det enkle liv
Når de tre Birkholm-beboere skal til lægen, går turen til Marstal. For lidt større undersøgelser skal de til hospitalet i Ærøskøbing eller Svendborg Sygehus, og hvis de kommer akut til skade, har øen en helikopterlandingsplads, hvorfra de kan blive fragtet til et hospital.

Det fik Frede brug for, da han for omkring 10 år siden fik lungehindebetændelse og blandt andet havde svært ved at trække vejret. Efter en telefonkonsultation med lægen kom helikopteren, der dengang havde en læge ombord, og det, er Margit ikke i tvivl om, reddede Fredes liv.

- I dag er der ikke lægeligt personale ombord, og nu taler man om at skære yderligere ned på den, siger hun og ryster på hovedet.

Helikopteren og postbåden fra Marstal er to vigtige livliner for beboerne på Birkholm. Indkøb klarer de selv, det foregår per båd, fortrinsvis til Brugsen på Tåsinge, der har alt, som Margit siger. Lige fra citroner til cykelslanger.

Det bedste sted i verden
Sidste år var Margit og Frede i Spanien for at besøge familie, mens Morten blev hjemme hos Skipper. Men et par dage i bjergene ved Malaga var rigeligt for det havelskende par.

- Der var støvet, siger Margit.

- Og koldt, istemmer Frede og tilføjer med et glimt i øjet:

- Jeg har været der tre gange; Første, eneste og sidste.

På spørgsmålet om, hvad de hver især savner ved livet på den lille ø, siger Margit:

- Jeg savner lidt at kunne deltage i foreningsliv regelmæssigt. Det er tit, vi ikke kan komme herfra, fordi vejret er dårligt. Jeg lever med det, men indimellem er der da ting, jeg godt kunne tænke mig at deltage i. Så må vi finde på noget andet, se tv eller spille spil. Man er nødt til at være opfindsom, når man bor her, fortæller Margit, der elsker livet på øen.

Har du prøvet sommerquizzen?