Skavanker svømmes væk

Så snart bilen drejer ind på gårdspladsen, begynder de to golden retrievere Matti og Micki at pibe og hoppe rundt. De springer ud, når bildøren åbnes, og Pia skal holde godt fast i snoren, for der bliver trukket hårdt i den, og der bliver rullet rundt i græsset af bare begejstring.

Læs også: Jul med hjemløse katte

Hver eneste uge

– De elsker det simpelt hen, fastslår Pia Bjerregaard med et smil, mens hun klædt i regntøj og gummistøvler bruser begge hunde, inden de med et gevaldigt plask får lov til at springe i det opvarmede svømmebassin.

Både Matti og Micki har svømmeveste på for at sikre, at de svømmer ”lige” og ikke laver forkerte vrid under den halve time, de svømmer rundt.

Matti er den ældste på 12½ år og har været meget plaget af gigtsmerter. Det var årsagen til, at Pia for fire år siden begyndte at tage ham til svømning. Det hjalp så meget, at hun fortsatte og nu kommer hver tirsdag med sine hunde. For selv om Micki, der kun er 11 måneder, intet fejler, har han svømmet med, siden han var blot 10 uger.

– Der er også noget velvære i at svømme, og de får virkelig brugt noget af al deres krudt. De er meget trætte bagefter – på den gode måde, siger Pia, som gerne tager turen fra Nibe til Mou for at glæde sine to hunde.

Læs også: Vovser på direktionsgangen

En drøm

I det hele taget er afstanden ikke så vigtig for mange hundeejere, når først de har set, hvad svømning kan gøre for deres bedste ven. Det oplever Sus Schneider, 58 år, som åbnede svømmehallen Vandhunden for fire år siden.

For hende var det en drøm, der havde rumsteret i et par år, før den endelig blev til virkelighed. Hun er uddannet socialrådgiver og arbejdede som sådan, men da den svømmehal, som hun selv havde benyttet til sine egne to schæferhunde, Kato og Tinka, lukkede, poppede idéen op igen. Samtidig skubbede hendes mand Klaus på, da han fyldte 50 år, og sagde, at hvis Sus nogen sinde skulle få sig den svømmehal, var det nu.

Parret gav sig selv et halvt år til at få det sat i værk. Huset i Storvorde blev sat til salg, og i løbet af tre måneder var det solgt. Så begyndte jagten på at finde et nyt hjem, der havde rammerne til at bygge en svømmehal.

Læs også: Ingen hunde skal lide nød

Gav sig selv et halvt år

Det fandt de i Mou cirka 20 km øst for Aalborg. En stor nedlagt landejendom med flere bygninger, der ville egne sig til en svømmehal. Og da tegninger og ansøgninger var i hus, gik Sus i gang med sit projekt og gav sig selv et halvt år til at se, om hun kunne få det til at løbe rundt økonomisk på fuldtid.

Nu bliver svømmehallen flittigt brugt af hunde og ejere og er booket hver eneste dag. Gennemsnitligt når 12 hunde dagligt at svømme med eller uden hjælp fra bassinkanten af Sus.