Søs blev født tre måneder for tidligt

Da Christina ventede Søs, følte hun sig en dag dårlig, og hun og hendes mand Karsten valgte at køre forbi jordemoren inde på sygehuset i Kolding. På dette tidspunkt boede parret i Vejle. 

 

– Vi troede kun, at det ville tage et øjeblik, og vi havde ladet hunden blive nede i bilen. Men mens vi var der, blev maven pludselig hård, og en time efter var Søs der, siger Christina Andersen Stier. 

 

Karsten er selvstændig med egen tømrerforretning, og mens Christina fortæller, kommer han hjem for at holde fyraften. Han husker, at de ikke engang havde fået købt barnevogn, for der var jo lang tid til.

 

– Jeg tror, at for en mand bliver det først rigtig virkelighed, når man står med barnet i armen. Jeg følte mig slet ikke klar. Der var jo tre måneder til, siger han.

 

Karsten skulle til byggemøde samme aften og havde nok at se til. Christina var ved at uddanne sig til sygeplejerske og var endnu ikke på barsel. Men nu var Søs der, og alt blev anderledes. 

 

– Søs var 40 centimeter og vejede 1.313 gram. Det var ekstremt hårdt, og vi følte os så magtesløse. Hun fik lungemodner efter det akutte kejsersnit, og da hun var en uge, kom hun et par dage i respirator på grund af en alvorlig infektion. I fem uger vidste vi ikke, om hun overlevede, fortæller Christina. 

 

 

Parret fik hjælp og støtte af næstformand i Dansk Præmatur Forening, Jette Lagoni Lambertsen, der selv fødte sine børn for tidligt for henholdsvis 16 og 14 år siden. I dag bruger hun sine erfaringer til at hjælpe andre. De to mødre har prøvet, hvordan alt det, de havde glædet sig til, pludselig blev til krise med angst, sorg og usikkerhed. For Christinas vedkommende ligger det kun få år tilbage.

 

– Jeg havde glædet mig så meget, da vi ventede Søs, og så var vi pludselig der, hvor vi i flere uger ikke vidste, om hun klarede det. Vi var indlagt i ni uger, og der gik rigtig lang tid, før vi kunne vise vores barn frem. Det var en voldsom tid, siger Christina. 

 

– Det er som en drøm, der brister, tilføjer Jette. 

 

Da Søs kom hjem fra neonatalafdelingen i Kolding, måtte hun som andre for tidligt fødte skærmes for uro, larm og høje lyde. Det prægede hele familien. 

 

– Det går ud over det sociale liv, og der er så meget, man har glædet sig til at gøre sammen med sit lille barn, der ikke bliver til noget den første tid, siger Christina.

 

Da Søs kom i dagpleje, reagerede hun om aftenen og natten ved at skrige næsten konstant. Hun kunne ikke falde til ro, og hendes forældre måtte indrette sig, så hun fik kortere dage i dagplejen. Det var Søs, der kom i første række.

 

Jette kender lige akkurat det problem: 

 

– Vi oplever ofte i vores rådgivning problemer ved overgang til dagpleje, børnehave, skole osv. Børnene gør alt, hvad de kan for at være på linje med de andre børn, men de har ikke de samme ressourcer. Det betyder, at deres verden falder helt sammen, når det bliver aften, siger hun. 

 

I dagplejen blev Søs ”beregnet” som to børn, og i børnehaven har hun haft ressourcepædagog på. Undervejs har familien kunnet trække på lokalafdelingen af Dansk Præmatur Forening, hvor Jettes råd og assistance har været guld værd.

 

Lokalafdelingen har telefontid, individuel rådgivning og møder, hvor man kan tale med andre i samme situation. Ikke to forløb er ens, og konsekvenserne af for tidlig fødsel kan svinge meget.  

 

 

I familien Andersen Stier var der stor bekymring, da lillebror Storm meldte sin ankomst. Ville han også blive født for tidligt? Men der blev holdt meget nøje øje med Christina, som blev scannet hyppigt, og Storm kom til tiden. Og Søs?

 

– Der er sket utrolig meget det sidste halve år. Se bare, hvordan hun løber rundt, selv om I er her. For nogle måneder siden ville hun have siddet konstant og helt stille ved mig i den her situation, siger Karsten. 

 

Søs har undervejs fået en del træning og kranio-sakral terapi. Forløbet har været hårdt, og der venter måske nye udfordringer i fremtiden. Men Søs er endnu et eksempel på, at selv om der kan være barske år, hvor det ser mørkt ud, kan det meget hurtigt lysne. Og nu er den snart 5-årige pige blevet erklæret skoleparat til børnehaveklasse på lige fod med sine jævnaldrende. 

 

– Det er fantastisk, som hun har rykket sig, siger Karsten.