Opskrifter

Heinrichs æblekage

Onsdag, 27. februar 2013af Redaktion
Læsernes bedste opskrift kommer i denne uge fra Heinrich S. Pedersen, Aalborg Øst. Se hans opskrift på æblekage her

Ingredienser til æblekage

100 g nøddekerner
2 spsk. smør
1½ dl rapsolie
1 dl yoghurt
275 g sukker
150 g farin
1 spsk. vaniljesukker
4 æg
275 g mel
1 spsk. bagepulver
1 spsk. kanel
¼ tsk. kardemomme
¼ tsk. nelliker
¼ tsk. ingefær
¾ kg æbler
1 spsk. perlesukker

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Fremgangsmåde

Hak nødderne fint og smelt smørret. Beklæd en form på 25 x 35 cm med bagepapir, pensl med smør og drys bund og sider med lidt af nødderne. Pisk olie, yoghurt, sukker, farin og vaniljesukker godt sammen og pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, bagepulver og krydderier, sigt blandingen og vend den i dejen. Skær æblerne i små tern og kom skiftevis et lag dej og et lag æbletern i formen, slut med æbler. Drys med perlesukker og resten af nødderne og bag kagen ved 175° i 1 time og 20 min.

Bageopskrift: Heinrich S. Pedersen



Find flere opskrifter her...
Pære-hasselnøddekage
Toscatærte uden mel

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop