Opskrifter

Ananas med kniplingskager

Fredag, 20. september 2013af Redaktionen
I 60’erne kunne man kun købe eksotiske frugter på dåse, især henkogt ananas og ferskner var populære, der gik adskillige år, før man kunne købe frisk ananas i butikkerne.

Ingredienser til ananascreme

(4-5 pers.)

1 dåse crushed ananas (grov ananasmos)
1½ dl piskefløde

Fremgangsmåde til ananascreme

Hæld ananassen i en sigte, så væden kan dryppe af. Pisk fløden stiv og vend ananassen i.
Servér portionsvis med kniplingskager.

Ingredienser til kniplingskager

(28-30 stk.)

100 g smør
100 g sukker
125 g sirup
100 g mel
2 tsk. stødt ingefær

Fremgangsmåde til kniplingskager

Smelt smør, sukker og sirup i en gryde og tag det fra varmen. Rør mel og ingefær i. Sæt dejen på plader med bagepapir med teskeer. Kagerne skal være på størrelse med en 5-krone, og der skal være god afstand, da de flyder meget ud. Bag dem på midterrillen 4-5 min. ved 200°. Køl kagerne lidt af på pladen, inden de løftes af med paletkniv og lægges på bagerist, rulles om skaftet af en grydeske, foldes midt over eller stikkes ned i et æggebæger, så de danner en lille blomst.

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Find flere opskrifter her...
Ananas-chokoladekage
Ananasruller med myntesukker

Galleri: Flere skønne klassikere