Simpel appelsinkage med mandler og syltkogte bær

Her får du en flot og festlig kage med smag af appelsin, der kan serveres med bær og vaniljeis! Kagen tager ingen tid at lave, og så smager den skønt.
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Simpel appelsinkage med mandler og syltkogte bær
45 min
10 personer
Appelsinkage
1 usprøjtet appelsin
140 g sukker
3 æg
100 g finthakkede mandler
90 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
50 g smeltet smør
Flormelis til drys el. glasur

Fremgangsmåde

  1. Kog appelsinen i en stor gryde dækket med vand i en time.
  2. Hak den på foodprocesser og afkøl.
  3. Pisk æg og sukker helt luftigt (5-10 min.).
  4. Fold mandler, mel og bagepulver i sammen med appelsin og smeltet, afkølet smør.
  5. Fyld i en smurt, evt. bagepapirforet, springform (22 cm i diameter) og bag i 45 min. ved 180°.
  6. Tjek, at den slipper en gaffel, og afkøl. Kan fryses.
  7. Før servering drysses enten med flormelis eller der laves glasur, som trækkes over i striber.
  8. Serveres med syltkogte bær og sukker og vaniljeis.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.