Skru op for julehyggen og lav dine egne Rudolf-saltkarameller
Disse små julegodter er med blød karamel, sprød chokolade og pyntet sødt som rensdyret Rudolf. De er både nemme og sjove at lave.
redaktionen
Små chokoladeovertrukne saltkarameller pyntet som Rudolf – klar til at sprede julestemning én bid ad gangen.
Video: Cecilie Lunding Tolversen. Lyd: EpidemicSound/Otto Niklasson Elmerås
Annonce
Disse saltkarameller overtrukket med chokolade er ikke bare uimodståeligt lækre – de er også hyggelige at lave. Med enkel pynt forvandles de til små Rudolf-ansigter, der spreder julestemning på dessertbordet, i gaveposer eller som spiseligt pynt på juleaften. Perfekt til både børn og voksne, der elsker kreativ julehygge og søde sager.
4 t
40 stk
Saltkaramel
250 g sukker
5 dl piskefløde
120 g glukosesirup
Flagesalt
Rudolf-karamel
200 g mørke chokoladeknapper
Røde M&M's
Karamel-krymmel eller lign.
Saltstænger
Tip
Det tager lang tid at lave sin egen karamel. Du kan i stedet købe bløde karameller.
Saltkaramel
- Sukker, fløde og glukosesirup kommes i en stor gryde og koges op ved middel varme.
- Skru ned og lad det simre i ca. 45 min. Rør lidt i gryden løbende.
- Karamellen er færdig, når den har en temperatur på 120 grader, er blevet mørkere, tykkere og let slipper bunden af gryden.
- Hæld karamellen over i et ildfast fad, der er beklædt med bagepapir.
- Drys med flagesalt og lad karamellen køle i mindst 3 timer.
- Skær karamellerne ud i rektangler.

Foto: Privat
Rudolf-karamel
- Form karamellerne så de har afrundede hjørner
- Sæt karamellerne på grillspyd
- Smelt chokolade og dyp karamellerne heri
- Mens chokoladen stadig er blød, pyntes karamellerne med næse, øjne, ører og gevir. Vi har brugt M&M's som næse, karamel-krymmel som øjne, chokoladeknapper som ører og saltstænger som gevir.
- Tag grillspydende ud og lad chokoladen stivne

Drikkevarer| Video
Varm æblecider med gode julekrydderier

Dessert & Kage
Søde karamelsnitter med chokolade og guldstøv
Annonce








