Dejlig juleopskrift på brunkagehjerter med mandler
Bag julen ind med disse skønne brunkagehjerter med mandler og appelsinmarmelade. De er perfekte til en hyggelig julestund i varmen.
Af
Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Columbus Leth.

Foto: Columbus Leth
Annonce
30 min
50 stk
Ingredienser:
2 tsk. potaske
1 spsk. vand
250 g smør
250 g mørk sirup
250 g brun farin
50 g appelsinmarmelade
1 spsk. stødt kanel
½ tsk. stødt nellike
¼ tsk. stødt ingefær
75 g mandelmel
500 g hvedemel
25 mandler
Fremgangsmåde:
Dagen inden:
- Opløs potasken i vand.
- Bring smør, sirup og farin i kog i en gryde, og rør appelsinmarmelade og krydderier i, til det er godt blandet.
- Tag gryden af varmen, og rør den opløste potaske i.
- Lad massen køle af, til den er lun.
- Er den for varm, vil dejen smuldre, når melet røres i.
- Bland mandelmel og hvedemel i en skål, og rør det i sirupmassen.
- Rør, til dejen er fast og jævn, og pak den ind i husholdningsfilm.
- Sæt den i køleskabet til næste dag.

Hjemmebag| Galleri
Julebag: 3 opskrifter på klassiske julesmåkager
Tip
Du kan også trille dejen til en tyk pølse og rulle den i hakkede mandler, inden du skærer den i skiver og bager småkagerne i ovnen.
Dagen efter:
- Tænd ovnen på 180º.
- Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, til den har en tykkelse på ca. 2-3 mm.
- Udstik med en hjerteformet udstikker, og læg dem på en bageplade med bagepapir – husk at placere dem med lidt afstand, for de kan flyde en smule ud.
- Hæld kogende vand over mandlerne, og smut dem, når hinderne begynder at slippe.
- Skær dem over på langs, og læg en halv mandel midt på dejen af hver småkage, og bag småkagerne midt i ovnen i ca. 7 minutter.
- Afkøl på en bagerist, og opbevar småkagerne i en kagedåse.

Hjemmebag
Kanelsmåkager med chokolade
Annonce








