Opskrifter

Bagt kirsebærris

Søndag, 14. august 2011af Redaktion
Herlig, bagt dessert

(4 pers.)

90 g grødris
½ vaniljestang
½ usprøjtet lime
70 g rørsukker
2 dl mælk
1 æg
200 g kirsebær uden sten
1 spsk. rasp
1 spsk. rørsukker

Kom grødrisene i en gryden sammen med den flækkede vaniljestang, revet skal fra limefrugten, halvdelen af sukkeret samt mælken og bring det i kog.
Lad risene småkoge ved svag varme i 20 min. og lad dem køle lidt. Del æggene i blommer og hvider og pisk æggeblommerne luftige med resten af sukkeret.
Pisk hviderne stive og tag vaniljestagen op fra risene. Rør æggeblommerne med risene og vend æggehvider i.
Kom halvdelen af risblandingen i 4 smurte ramekiner (lille ovnfast portionsskål) og fordel kirsebærrene over.
Kom resten af risblandingen over kirsebærrene og drys med en blanding af rasp og rørsukker.
Bag desserterne ved 180° i 20 min. og server.

Madopskrift: Kristina Marckmann

DEKORATIVE KAGER

Dekorer dine kager med den funktionelle sprøjtepose i 100% silikone fra SilikomArt. Kan købes for 149 kr. i Familie Journals shop

Find flere opskrifter her...
Grillet rabarberdessert
Regnbueis
Selmas kaffeis







Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop