Opskrifter

Bagte servietringe

Søndag, 17. oktober 2010af Redaktion
Sjovt alternativ

(Ca. 20 stk.)

175 g grahamsmel
5 dl kogende vand
50 g gær
1 dl kvark el. ymer
50 g blødt smør
2 tsk. salt
Ca. 575 g hvedemel

Bland grahamsmel og vand til grød og lad det køle af til stuetemperatur. Smuldr gæren i og rør kvark, smør, salt og mel i af et par gange. Ælt den bløde dej smidig evt. med lidt mere mel. Lad den hæve lunt tildækket 45 min. på køkkenbordet. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, ælt den let og del den i 20 stykker. Form dem til flade boller. Rul bollerne i 25-30 cm lange stykker og form dem til en ring. Pres enderne godt sammen. Klip små snit i yderkanten af ringene. Læg dem på plade med bagepapir og lad dem efterhæve 20-25 min. til dobbelt størrelse. Spray med vand og bag ringene på ovnens midterrille ved 225° 10-12 min.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Speltboller med morgenfruer
Nemme teboller
Hurtige kaffehorn