Opskrift på birkessmåkager
(Ca. 50 stk.)
125 g blødt smør
50 g flødeost
100 g rørsukker
1 æggeblomme
½ vaniljestang
1 tsk. revet appelsinskal
2 spsk. blå birkes
185 g mel
¼ tsk. salt
Sådan bager du småkagerne
Rør smør, flødeost, sukker og vaniljekorn godt. Tilsæt æggeblomme, appelsinskal, birkes, mel og salt og ælt dejen sammen. Dejen kan rulles i stænger, der lægges koldt og skæres i ½ cm tykke skiver. Dejen kan også rulles tyndt ud med kagerulle på et meldrysset bord og udstikkes i kager.
Bag kagerne ca. 12 min. ved 175°, til kanten er lysebrun. Afkøl kagerne på en rist, inden de lægges i kagedåse.
Er du også vild med jul? Så vær med i vores Facebook-gruppe JUL - mad, pynt og ideer HER!
Skønne småkager




Nøddepleskner
Sprøde kager helt uden mel, men med masser af nødder, der holder sammen på dejen
Find opskriften her...














Klejner og pebernødder
Klassisk julebag, der vækker glæde hos store og små
Find opskrifterne her...

















