Opskrifter

Citronkage med mandelknas

Fredag, 22. oktober 2010af Redaktion
En lækker, knasende kage

2 æg
170 g sukker
150 g mel
2 tsk. bagepulver
1 usprøjtet citron
50 g smør
½ dl mælk
125 g smør
125 g brun farin
125 g hakkede mandler
2 spsk. mælk


Pisk æg og sukker luftigt og bland mel og bagepulver. Riv citronskallen fint, pres saften fra og smelt smørret. Kom citronskal og saft i æggesnapsen og rør melet i skiftevis med smør og mælk. Hæld dejen i en 20 x 30 cm bradepande beklædt med bagepapir og bag kagen ved 200° i 20 min. Bland smør, sukker, mandler og mælk i en gryde og lad det koge op. Hæld mandelmassen over kagen og bag den i yderligere 15 min ved 200°.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Ingefærkage med æblesalat
Pæretærte
Limeruller