Det skal du bruge til dadelgifler med kardemomme:
Prøv også: Kanelgifler med marcipan
(16 stk.)
Dej:
3 dl mælk
½ pakke gær (25 g)
½ tsk. salt
1 spsk. honning
50 g smør
Ca. 450 g hvedemel
Fyld:
150 g tørrede dadler uden sten
2 spsk. flydende honning
50 g smør
1 tsk. kanel
1 ½ tsk. kardemomme
Pensling:
1 æg
Sådan laver du dadelgifler med kardemomme
Dej: Lun mælken, til den er håndvarm.
Opløs gæren i mælken, tilsæt salt, honning, smør og det meste af melet og ælt dejen.
Tilsæt løbende mere mel, måske det hele, måske lidt mindre, indtil dejen er glat og elastisk og kan slippe fingrene.
Lad dejen hæve tildækket 1 time et lunt sted.
Fyld: Blend dadlerne i en foodprocessor eller minihakker, til de er helt findelte.
Tilsæt honning, smør, kanel og kardemomme og blend til en sammenhængende masse.
Gifler: Rul dejen ud til en firkant på ca. 30x70 cm.
Smør dadelfyldet jævnt ud over dejen.
Rul dejen let sammen til en roulade og hiv lidt i den.
Skær rouladen i 16 stykker.
Læg stykkerne på to plader med bagepapir med god plads imellem.
Lad dem efterhæve i 30 min. og pensl forsigtigt med sammenpisket æg.
Bag giflerne ved 200 grader i ca. 15 min., til de er smukt lysebrune.
Prøv også: Banansnegle med kanel