Opskrifter

Gratinerede julefrugter

Fredag, 21. december 2012af Redaktion
Server desserten varm eller kold med flødeskum eller cremefraiche

Ingredienser til gratinerede frugter

(4 pers. )

4 store, tørrede figner el. 8 dadler
50 g jumbo rosiner
25 g usaltede, hakkede pistacienødder
1½ dl rom el. portvin
2 faste æbler
½ citron
4 spsk. smuldret, hvid brødkrumme, gerne lidt tør
En anelse kanel
½ spsk. muscovado-sukker el. rørsukker
25 g smør

Tilbehør
Cremefraiche eller flødeskum

ER DU OGSÅ JULEENTUSIAST?

Vil du have juleopskrifter, kreative dekorationer, tips og gode gaveidéer - eller vil du dele dine tips? Besøg vores hyggelige julefællesskab på Facebook

Sådan gør du
Hak fignerne og kom dem i en skål sammen med rosiner, nødder og rom. Lad det trække et par timer. Hak æblerne groft og vend dem med citronsaft i en skål. Bland den udblødte, tørrede frugt med æbler og brødkrumme og fordel det i et smurt ovnfast fad eller 4 ovnfaste portionsskåle. Drys lidt kanel og muscovado på toppen og fordel smørret over. Bag retten ved 200° i 10 min. og server desserten varm eller kold med cremefraiche eller flødeskum til.

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Prøv også...
Nødderand med frugter
Citronknuder

I gang med julekonfekten

Skal du i gang med julens knas og konfekt, finder du her masser af gode opskrifter, der får dig godt i gang...