Det skal du bruge til hasselnøddetærte:
Dej:
200 g hvedemel
100 g smør
50 g sukker
1 æggeblomme
Fyld:
125 g syltet appelsinskal
100 g hasselnødder
2 æg
1 æggeblomme
160 g sukker
100 g usaltet smør
Et nip salt
Tilbehør:
Vaniljeis og friske blåbær
Prøv også: Hasselnøddetærte med solbærsorbet
Sådan laver du hasselnøddetærte
Smuldr mel og smør med sukker og saml hurtigt dejen med æggeblomme og evt. lidt koldt vand.
Lad dejen hvile koldt i 30 min., rul den ud og kom den i en smurt tærteform på ca. 22 cm i diameter.
Forbag med alufolie langs kanten ved 200º i 10 min.
Drys hakket appelsinskal og hakkede nødder i bunden.
Smelt smørret og lad det afkøle.
Pisk æg, æggeblomme og sukker luftigt og fold det smeltede smør i.
Hæld det over nøddefyldet og bag tærten i 35-40 min. ved 180º.
Serér tærten lun.
Kan laves i god tid, fryses og lunes ved servering.
Prøv også: Nødde-chokoladesmør