Ingredienser til hindbærkage med mandel-lakridsbund:
(12 personer)
Mandel-lakridsbund:
1 spsk. smør
100 g mandler
1 tsk. lakridspulver
2 æggehvider
100 g sukker
Prøv også: Hindbærkage med friske bær
Hindbærcreme:
4 blade husblas
225 g hindbær
100 g sukker
1 tsk. vaniljepulver
4 dl piskefløde
Pynt:
Sukkerkugler og/el. lakridskugler
Spiselige, tørrede el. friske blomster
Se også: Glutenfri kage: Kartoffelmazarin med chokoladeglasur og nødder
Fremgangsmåde:
Mandel-lakridsbund:
Smør en springform ca. 22 cm i diameter.
Hak mandlerne meget fint i en foodprocessor eller minihakker.
Bland mandlerne med lakridspulver.
Pisk æggehviderne skummende og drys sukkeret i lidt efter lidt, mens du pisker.
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt med mandlerne.
Kom dejen i springformen og glat overfladen ud.
Bag kagen ved 175° i ca. 20 min.
Lad kagen køle af i formen. Løsn den forsigtigt i kanten og i bunden, men lad den blive i formen.
Hindbærcreme:
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Blend hindbærrene og sigt kernerne fra.
Rør hindbærpuréen med sukker og vaniljepulver.
Tag husblassen op og kram vandet ud af den. Smelt den over laveste blus over vandbad eller i mikrobølgeovnen.
Rør lidt hindbærpuré ud i husblassen og rør derpå al husblassen i hindbærpuréen.
Pisk fløden til blød skum og vend den hurtigt med hindbærpuréen. Hæld med det samme hindbærcremen over mandelbunden.
Lad cremen sætte sig i køleskabet i 2-3 timer, til den er helt fast.
Skær kagen fri af formen, fjern ringen og træk kagen over på et kagefad.
Pynt evt. med kugler og spiselige blomster.
Prøv også: Flødeskumskager med limecreme og hindbær