Opskrifter

Hurtige nougatknuder

Søndag, 10. april 2011af Redaktion
Her er lidt let og lækkert til kaffen. Nougatknuderne er både søde og sprøde og er et godt alternativ til de klassiske småkager

(40 stk.)

1 rl. butterdej
50 g nougat
50 g marcipan
25 g hasselnødder
Æggehvide til pensling
1 spsk. perlesukker

Del butterdejen i to plader og bland nougat og marcipan til en blød, ensartet masse. Hak hasselnødderne fint og rør dem i nougatmassen. Fordel nougatmassen på den ene butterdejsplade og læg den anden over. Rul over butterdejspladerne et par gange med en kagerulle og skær dem i strimler på 1½ x 10 cm. Sno strimlerne og bind dem sammen til en knude. Læg knuderne på en bageplade, pensl med æggehvide og drys med perlesukker. Bag knuderne ved 175° varmluft i 20 min. og lad dem afkøle.

Bageopskrift: Kristina Marckmann

SUPERFLOT BRØDBOKS

Brødboks i superflot 50-retrostil fra Ib Laursen der holder dit brød frisk og appetitteligt.
Klik her for at købe den fine boks i shoppen...

Find flere opskrifter her...
Grove æble-gulerodsmuffins
Nougatmousse med jordbær
Grovboller med mandler og chokolade





Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop