Nem kærnemælksfromage med jordbær og knas

Her får du opskriften på en fin og dejlig sommerdessert med søde jordbær. Kærnemælksfromagen er et skønt twist på den klassiske version med citron.
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Nem kærnemælksfromage med jordbær og knas
1 t og 10 min
4 personer
Kærnemælksfromage
1 dl piskefløde
2 blade husblas
50 g sukker
30 g æggeblomme
1 g salt
1 ½ dl kærnemælk
¼ dl citronsaft
250 g jordbær
12 kammerjunkere
2 spsk. frysetørrede jordbær
Evt. 1 spsk. pop-sukker

Fremgangsmåde

  1. Pisk fløden, så den lige sætter sig.
  2. Udblød husblassen i koldt vand.
  3. Pisk æggeblommer, sukker og salt helt luftigt, det tager ca. 5 min.
  4. Lun kærnemælken forsigtig op. Må ikke komme over 60º, så skiller den.
  5. Vrid husblassen let, smelt den i kærnemælken og vend den i æggeblommerne.
  6. Tilsæt citronsaft og til sidst den let piskede flødeskum.
  7. Stil fromagen på køl og rør undervejs.
  8. Anret med jordbærskiver og kammerjunkere i høje glas, kom fromagen over og pynt med frysetørrede jordbær og evt. pop-sukker.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.