Kagebord på Badehotellet
Det skal du bruge til galopkringle:
250 g hvedemel
50 g sukker
3 tsk. bagepulver
½ tsk. kardemomme
150 g smør
1 æg
1 dl mælk
50 g sukat
50 g mandler
Æg til pensling
1 spsk. perlesukker
25 g mandelflager
Prøv også: Sønderjysk kagebord
Sådan laver du galopkringle
Bland mel, sukker, bagepulver og kardemomme og hak smørret i.
Pisk æg og mælk sammen og ælt det i dejen, til den er ensartet og blank.
Ælt sukat og hakkede mandler i dejen og læg den på en smurt plade i form som en krans eller kringle.
Pensl den med æg og drys med perlesukker og mandelflager.
Bag kringlen ved 225° i 20 min. og servér den lun.
Det skal du bruge til vandbakkelser med chokoladecreme:
(20 stk.)
100 g chokolade
1 spsk. kogende vand
1 spsk. sukker
2½ dl flødeskum
65 g smør
2 dl vand
1 tsk. sukker
65 g mel
2 æg
Flormelis
Sådan laver du vandbakkelser med chokoladecreme
Hak chokoladen, kom den i en skål med sukker og det kogende vand og varm det op over vandbad.
Rør blandingen sammen, når chokoladen er smeltet, rør, til den bliver blank, og lad den køle lidt.
Pisk fløden til skum og vend den i chokoladeblandingen.
Smelt smør, vand og sukker i en gryde og pisk melet i.
Lad dejen koge sammen, mens der røres, til den slipper gryden.
Tag gryden af varmen og lad massen køle lidt.
Rør æggene i et ad gangen og rør, til dejen bliver glat og skinnende.
Sæt dejen som 20 små toppe på en plade med bagepapir og bag dem ved 175˚ i 35 min.
Kom cremen i en sprøjtepose med stjernetylle og fyld den i vandbakkelserne.
Drys med flormelis og servér.
Det skal du bruge til nøddespecier
(60 stk.)
250 g hvedemel
200 g smør
100 g sukker
50 g hasselnødder
Sådan laver du nøddespecier
Hak mel og smør sammen, tilsæt sukker og hakkede nødder.
Ælt dejen sammen, tril den til 4 cm tykke stænger og stil den koldt i 1 time.
Skær stængerne i skiver, læg dem på en plade med bagepapir og bag dem ved 225° i 5 min.
Lad dem køle helt af og opbevar specierne i en lufttæt dåse.
Prøv også: Kanelstang