Kokosfirkanter
(16 stk.)
100 g blødt smør
100 g sukker
2 æg
100 g hvedemel
40 g kokosmel
1½ tsk. bagepulver
2 spsk. kakao
2 spsk. mælk
Overtræk:
100 g mørk chokolade
25 g smør
100 g flormelis
100 g kokosmel
Smør en 20 x 20 cm form. Rør smør og sukker blødt. Tilsæt æggene et ad gangen og vend mel, kokosmel, kakao og bagepulver i skiftevis med mælken. Kom dejen i formen og bag den ved 180° i 20 min. Test om den er gennembagt. Smelt smør og chokolade sammen med 4 spsk. vand ved jævn varme. Pisk så flormelis i. Skær kagen i 16 firkanter, smør dem med overtrækket og vend dem i kokosmel.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen