Opskrifter

Koldskål med mynte

Søndag, 21. juni 2015af Kristina Marckmann | Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Vi elsker sommer og koldskål - her en forfriskende variant med mynte.

Opskrift på koldskål med mynte

250 g blandede bær
4 spsk. sukker
4 mynteblade
2 pasteuriserede
æggeblommer
1 vaniljestang
2 dl ymer
8 dl kærnemælk
Citronsaft
Rapsolie

Prøv også: Koldskål med hyldeblomst

Sådan laver du koldskål med mynte

Mos halvdelen af bærrene med halvdelen af sukkeret og mynten.

Pisk æggeblommerne skummende med resten af sukkeret.

Halvér vaniljestangen, skrab kornene ud og pisk dem i æggesnapsen sammen med de moste bær.

Tilsæt ymer og kærnemælk, pisk koldskålen sammen og smag den til med citronsaft.

Servér koldskålen sammen med resten af bærrene.

Mynte-tip!
Findes i mange sorter og varianter, så find din favorit; den spearmint-smagende pebermynte, den kækt krøllede krusemynte, den storbladede marokkanske mynte eller den delikate schweizisk mynte. Mynte, og især pebermynte, har i århundreder været brugt til at stimulere fordøjelsen og berolige maven.

Prøv også: Koldskål med rabarber-jordbærkompot