Opskrifter

Marcipansnurrer

Lørdag, 13. februar 2016af Kristina Marckmann, Foto: Søren LamberthFoto: Søren Lamberth
Skal du bruge lidt lækkert til søndags-gæsterne? Så prøv disse snurrer med marcipan.

Det skal du bruge til marcipansnurrer

(12 stk.)
2 dl mælk
50 g gær
150 g blødt smør
2 æg
½ tsk. stødt kardemomme
2 spsk. sukker
550 g hvedemel
100 g marcipan
150 g smørechokolade
Æg til pensling
1 spsk. perlesukker

Prøv også: Kringle med marcipan

Sådan laver du marcipansnurrer

Rør gæren ud i mælken og rør smør, æg, kardemomme og sukker i.
Tilsæt melet, ælt dejen sammen og lad den hæve et lunt sted i 1 time.
Riv marcipanen og rul dejen ud i en firkant i ca. 3 mm’s tykkelse.
Smør smørechokoladen ud på dejen og drys med revet marcipan.
Fold 1/3 af dejen ind over den midterste tredjedel, fold derefter den sidste tredjedel over, så dejen udgør en rektangel i tre lag.
Skær den ud i 2 cm tykke strimler.
Tag enden af hver strimmel mellem tommelog pegefinger, sno den et par gange og vikl den to gange rundt om fingrene.
Stik den frie ende ind til den anden mellem tommel- og pegefinger, så der dannes en knude, og læg knuderne på en plade med bagepapir.
Lad snurrerne efterhæve under et rent klæde i 20 min., pensl med æg og drys med perlesukker.
Bag snurrerne ved 200° i 20 min. og servér dem gerne lune.

Prøv også: Kanel-citronsnegle