Opskrifter

Nøddetærter med karamel

Mandag, 23. november 2015af Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Nødder smager skønt i kager og bagværk - her får du opskriften på små nøddetærter med karamel.

(6 pers.)

Det skal du bruge til nøddetærter med karamel

Dej:
225 g hvedemel
100 g smør
50 g flormelis
1 tsk. vaniljeekstrakt
1 æggeblomme
Lidt koldt vand
Fyld:
300 g dulce de leche
100 g macadamianødder med salt el. hasselnødder
100 g mørk chokolade 70%
Lidt flormelis til pynt

Prøv også: Nøddetærte med chokolade

Sådan laver du nøddetærter med karamel

Blend mel, smør, flormelis og vaniljeekstrakt.
Saml dejen med æggeblommen og lidt vand. Lad den hvile koldt i 20 min.
Rul dejen ud og kom den i 6 smurte portionstærteforme.
Prik bunden med en gaffel, dæk dejen med folie og bag tærterne ved 200º i 10 min. Fjern folien og bag dem 15 min. mere.
Afkøl tærterne og fyld dem med dulce de leche.
Rist nødderne let i ovnen og afkøl. Fordel dem over tærterne.
Smelt chokoladen og kom den i et lille kræmmerhus.
Afsæt den over tærterne og drys med lidt flormelis. Servér med vaniljeis.

Læs også: Guide til de sundeste nødder