Opskrifter

Smørkage

Fredag, 16. november 2012af Redaktion
En smørkage til kaffen

Ingredienser til smørkage

250 g mel
150 g smør
1 spsk. sukker
25 g gær
1½ dl mælk

Creme
2 dl mælk
1 æggeblomme
1 æg
2 spsk. sukker
½ vaniljestang
1 spsk. mel

Remonce
100 g blødt smør
75 g farin

Glasur
100 g flormelis
1 spsk. citronsaft
Sukkerkrymmel

Sådan gør du
Hak mel og smør sammen og bland sukkeret i. Rør gæren ud i mælken. Rør mælken i melblandingen og ælt dejen smidig og blank. Lad den hæve 45 min. Pisk mælk, æggeblomme, æg, sukker, vaniljekorn og mel sammen, varm blandingen op til kogepunktet under omrøring og lad cremen afkøle. Rør smør og farin sammen. Del dejen i to og rul den ene ud til en 26 cm cirkel. Læg dejcirklen i bunden af en smurt springform og kom halvdelen af cremen over. Rul resten af dejen ud til en 6 mm tyk firkant og fordel remoncen og resten af cremen over. Rul dejen sammen til en roulade og skær den i 8 stykker. Sæt stykkerne i springformen og stil den til efterhævning i 45 min. Bag kagen ved 200° i 45 min. og lad den afkøle. Rør flormelis og citronsaft sammen og dekorér kagen med glasur og sukkerkrymmel.

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Bageopskrift: Kristina Marckmann

Flere opskrifter...
Kanelstang
Rosenbrød

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop


Flere fristende og flotte konditorkager - som vi kender dem fra bageren...