Opskrifter

Solbærsuppe med æble kanelcreme

Lørdag, 29. august 2009af Redaktion
En skøn dessert, der serveres varm

(2 pers.)
30 min.

1 spiseæble
2 spsk. cremefraiche 38%
1 spsk. citronmelisse
1 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker
60 g sukker
3½ dl vand
200 g solbær
2 hele nelliker
1 tsk. citronskal
½ spsk. kartoffelmel

Riv æblet og bland det med cremefraichen. Hak citronmelissen og rør den i sammen med kanel og vaniljesukker og stil cremen koldt. Bland sukker, vand, solbær, nelliker og citronskal i en gryde og lad det koge op. Kog suppen under låg i 15 min. og sigt den. Varm suppen igennem og rør kartoffelmelet ud i lidt vand. Tag suppen af varmen og jævn den med kartoffelmelet. Server suppen varm med en skefuld kold æble-kanelcreme.

Madopskrift: Kristina Miechels


Flere lækre desserter...
Sensommerfrugt med eksotisk pift
Æbler og creme
Solbærtrifli