Opskrifter

Spiralkager

Onsdag, 12. december 2012af Redaktion
Søde småkager med fint mønster

Ingredienser til spiralkager

(50 stk.)

250 g hvedemel
80 g sukker
250 g koldt smør
40 g hasselnødder
2 spsk. kakao
2 spsk. fløde

Sådan gør du
Bland mel og sukker og hak smørret ud deri. Del blandingen i to portioner og kom finthakkede nødder i den ene og kakao i den anden. Saml dejportionerne med hver en skefuld fløde og lad dem hvile på køl i
1 time. Rul hver dej ud til en firkant på 20 x 30 cm og læg dem oven på hinanden. Rul dem sammen som en roulade og læg den evt. på køl igen. Skær dejen i 3 mm tykke skiver og læg skiverne på en plade med bagepapir. Bag kagerne ved 200° i 10 min. og lad dem afkøle på pladen.

Tip
Mange julesmåkager er mørdejssmåkager. Det vil sige småkager, der tilberedes af koldt smør, som hakkes ud i melet. Ved æltningen er det vigtigt ikke at arbejde for meget med dejen. Varmen fra hænderne gør blot dejen fedtet og svær at arbejde med.

ER DU OGSÅ JULEENTUSIAST?

Vil du have juleopskrifter, kreative dekorationer, tips og gode gaveidéer - eller vil du dele dine tips? Besøg vores hyggelige julefællesskab på Facebook

Fine rør til kagerne
Det ser sødt ud at komme småkagerne i et sødt dekoreret rør, hvis du vil bruge dem som en lille ekstra gave i julemåneden. Se her hvordan du gør

Opskrift: Kristina Marckmann

Prøv også...
Syndige hindbærtrøfler
Gammeldags juleknas

I gang med julekonfekten

Skal du i gang med julens knas og konfekt, finder du her masser af gode opskrifter, der får dig godt i gang...