Opskrifter

Stikkelsbærgrød med vaniljeis

Mandag, 27. juni 2011af Redaktion
En rigtig sommerdessert

(4 pers.)

500 g stikkelsbær + 100 g til pynt
300 g sukker
1 dl hyldeblomstkoncentrat

Stikkelsbærrene skylles, nippes og koges i hyldeblomstsaft med sukker i en tykbundet gryde med låg ved meget svag varme. Når bærrene er helt kogt ud, passeres grøden gennem en sigte, så den ikke har skallerne med sig.
Smages til og kan evt. jævnes en anelse med majsstivelse. Ved servering kan grøden være lun eller kold og pyntes med skiver af stikkelsbær, der bliver flotte og gennemsigtige. I midten anbringes en god kugle vaniljeis.

Hjemmelavet vaniljeis

4 æggeblommer
1 dl sukker
3 dl sødmælk
2 dl piskefløde
Kornene og skallen af 1 vaniljestang

Skrab kernene af vaniljestangen og kom hylsteret i en gryde med mælk og 1 spsk. af sukkeret.
Pisk resten af sukkeret med vaniljen og æggeblommerne, til de er helt lysegule. Når mælken koger, hældes den i æggesnapsen, mens der røres (stangen tages op) og det hele varmes op til 80° uden at komme hverken højere eller lavere. Afkøles og indfryses med omrøring eller køres på ismaskine til det er grødagtigt.
Fløde tilsættes så flydende eller som let skum, der vendes i. Fryses færdig.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter med stikkelsbær her...


Stikkelsbærsalat
med stegt kylling


Stikkelsbærfool








Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop