Opskrifter

Toscakage

Fredag, 5. april 2013af Redaktion
En skøn klassiker til eftermiddagskaffen.

Ingredienser til toscakage

(15-20 stk.)

200 g smør
4 æg
250 g sukker
250 g hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
4 spsk. fløde 8%

Glasur
150 g smør
85 g sukker
1 dl lys sirup
3 spsk. hvedemel
3 spsk. mælk
100 g mandelflager
100 g valnødder

Fremgangsmåde

Smelt smørret og afkøl det. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnapsen. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver og vend det forsigtigt i æggesnapsen. Rør fløden og det afkølede smør i. Kom dejen i en beklædt form på ca. 30 x 35 cm og bag kagen 15 min. ved 175°. Smelt smør, sukker, sirup, mel og mælk, rør mandelflager og hakkede valnødder i. Fordel glasuren forsigtigt over kagen og bag den yderligere 15 min. Afkøl kagen på en rist.

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Bageopskrift: Aase Dotterud

Find flere opskrifter her...
Marmorkage med nutella
Nem nøddekage

Flere gode bradepandekager:

Kager i bradepande