Opskrifter

Aubergine-gedeostsalat

Søndag, 30. marts 2014af Redaktion
Dejlig salat til en solskinsdag

Ingredienser til aubergine-gedeostsalat

(2 pers.)

1-2 auberginer
2 spsk. olivenolie
Salt
2 skiver dag-gammelt brød
50 g blandet salat
150 g cherrytomater
1 spsk. lys balsamico
2 spsk. olivenolie
½ dl mynteblade
1 skalotteløg
50 g gedeost

Tilbehør
Flutes


Fremgangsmåde til aubergine-gedeostsalat

Skær auberginerne i skiver på langs og drys dem med salt. Lad dem stå på højkant i et dørslag i 15 min. og børst saltet af. Steg 3-4 skiver ad gange på en grillpande penslet med olivenolie. Anret dem på et fad. Skær brødet i tern og rist det i ovnen i 10 min. ved 120º. Skyl salaten og skær tomaterne i halve. Pisk balsamico med olie, salt og peber. Pil skalotteløget og skær det i tynde skiver. Vend det i dressingen med halvdelen af myntebladene. Kom tomater og salat i dressingen og anret det oven på auberginerne. Drys osten over i små klatter og pynt med resten af myntebladene. Servér med flutes til.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Perlebygotto med laks
Radisesalat med kylling


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop