Opskrifter

Børnesushi

Lørdag, 12. november 2011af Redaktion
Det er ikke alle børn, der er vilde med tang og rå fisk, så her er en mere ”spiselig” udgave af den populære spise

350 g sushiris
5 dl vand
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
¾ dl risvins-eddike
1 agurk
1 gulerod
200 g kogte krebsehaler

Skyl risene, indtil skyllevandet er klart, og kog dem i 12 min. ved lav varme. Lad risene trække i gryden i yderligere 12 min. og rør sukker og salt ud i eddiken. Fordel risene i et fad, hæld eddikeblandingen over og lad dem trække, til de er helt afkølede.
Striml agurken på langs med en kartoffelskræller og skær guleroden ud i tændstikstynde stænger. Halver agurkestrimlerne, dup dem med køkkenrulle og kom et 6-8 mm tykt lag ris på hver. Læg gulerodstave og krebsehaler på og rul dem sammen. Server med soja og syltede ingefær.

Madopskrift: Kristina Marckmann

DAMP DINE RÅVARER

Den lille dampboks fra Lékué er fremstillet i 100% silikone og tåler opvaksemaskine. Boksen kan købes i shoppen for 249 kr.

Find flere opskrifter her...
Hjemmesyltede ingefær
Roulade af røget hellefisk med laksemousse
Wasabi-knapper












Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop