Opskrifter

Skorzonerrødder

Torsdag, 29. marts 2012af Redaktion
Skorzonerrødder har en fin smag, der minder lidt om asparges

Rødderne er nok mest kendt i restaurantkøkkener, måske fordi de er lidt besværlige at skrælle og fyldt med jord og sand, men med engangshandsker er det ikke værre end at skrælle asparges. Smagen er fin og meget a la asparges. De er fine til supper, kogt og svitset på panden i smør og til en klassisk påskeret med rejer og citron.
Gnid jorden af rødderne under rindende vand og skræl dem med kartoffelskræller. Læg straks rødderne i koldt vand med en sjat eddike eller citronsaft, så de ikke bliver rødlige. Skær rødderne i passende stykker og kog dem i letsaltet vand med lidt citronsaft 4-5 min. afhængig af tykkelsen. Hæld dem i en sigte og køl af. Læg rødderne i et fad sammen med hårdkogt, hakket æg, rejer og karse. Pisk en marinade af 3 dele olie og 1 del lys balsamico eddike smagt til med salt og peber, dryp den over. Spis rødderne til frokost eller som forret med godt brød til.

Tip: Du kan erstatte marinaden med smeltet smør.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

EN NY KØKKENREVOLUTION

Lékué dampboksen damper pasta, ris, gryderetter og supper hurtigt og nemt i mikroovnen. Et perfekt alternativ til gryderne. Boksen kan købes her (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Melon med skinke og parma
Asparges med grapefrugtsauce
Blomskålscreme med bacon og asparges








Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)