Glutenfrie barer med quinoa

Onsdag, 11. januar 2023 Onsdag, 11. januar 2023 - 7:30 Opskrift af Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius TegnerOnsdag, 11. januar 2023 - 7:30 Opskrift af Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius Tegner
Tøm ud i poserene med tørrede abrikoser, figner og dadler, og brug dem til at give sødme, fylde og ekstra smag til dit bagværk.

Ingredienser

50 g tørrede dadler

50 g figner

50 g mandler

50 g puffet quinoa

50 g mælkechokolade

75 g mørk chokolade + 25 g til overtræk

5 spsk. kokosolie

Sådan gør du

Hak dadler, figner og mandler. Bland det med puffet quinoa.

Hak de 2 slags chokolade groft. Smelt dem sammen med kokosolie ved lav varme.

Bland chokolademassen med fyldet, og vend det hele godt sammen.

Hæld massen i en bøtte (ca. 18 x 20 cm), der er foret med bagepapir eller husholdningsfilm. Tryk den godt fast, så overfladen er jævn.

Smelt 25 g mørk chokolade, og fordel det i et spredt mønster på overfladen. Dæk bøtten med et låg eller husholdningsfilm, og stil den i køleskabet i 30 minutter.

Skær den let stivnede masse ud i passende størrelser, og opbevar barerne køligt og lufttæt.