Æbleflæsk: Sød æblekompot med sprøde stykker flæsk og groft rugbrød
Sød æblekompot og saltede, sprøde stykker flæsk er bare en god kombination. Det bliver vist ikke mere dansk end denne opskrift på æbleflæsk.
Af
af Helle Brønnum Carlsen. Foto: Carina Krüger

Opskriften er til 8 personer og gør sig særlig godt til en julefrokost, men kan bruges hele året til frokost eller aftensmad.
17 min
8 personer
Æbleflæsk
800 g kogeflæsk i 3 mm tykke skiver
1 kg æbler
2 spsk. æbleeddike
50 g sukker
Tilbehør
Groft rugbrød
Persille til pynt
Sådan laver du æbleflæsk
- Steg flæsket på en tør pande, steg 3-4 skiver ad gangen og ca. 6 min. på hver side. Alternativt kan du stege flæsket i ovnen ved 210º i 14 min.
- Hæld fedtet fra efterhånden. Gem fedtet.
- Skræl æblerne og skær dem i både.
- Steg æblerne i lidt af fedtet, til de bliver som grov kompot. Smag til med lidt eddike og sukker.
- Servér til flæsket og drys med persille.