Opskrifter

Klassisk stegt flæsk med persillesovs på letmælk

Tirsdag, 15. marts 2016Opdateret 22 timer sidenaf Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
En god omgang stegt flæsk med persillesovs, det kan de fleste vist godt lide! Her får du en klassisk opskrift fra Familie Journal, hvor sovsen er lavet på letmælk.
35 min
2 personer
Stegt flæsk
Ca. 400 g svinebryst i skiver
Salt og peber
Persillesovs
20 g smør
2 spsk. hvedemel
3 dl letmælk
Salt og peber
1 bdt. persille
Tilbehør
400 g kartofler

Fremgangsmåde

  1. Dup flæskeskiverne tørre med køkkenrulle og krydr dem med salt og peber.
  2. Brun skiverne 1 min. på hver side på en tør pande.
  3. Skru ned til middelvarme og steg skiverne, til de er sprøde og gyldne. Vend dem af og til.
  4. Læg det stegte flæsk på en tallerken med køkkenrulle.
  5. Skyl persillen grundigt og hak den fint.
  6. Kog kartoflerne i letsaltet vand i 20 min.
  7. Smelt smør i en gryde og afbag melet heri. Spæd med mælk og bring sovsen i kog og pisk.
  8. Lad sovsen koge i ca. 3 min. og smag til med salt og peber.