Opskrifter

Familie Journals æbleguide

Mandag, 6. september 2010af Redaktion
Se Familie Journals guide til æblesorter her

Sunrise er et rigtig godt, rødt sommeræble med røde kinder. Sunrice er saftigt, sødt, med god smag og er meget sprødt.






Discovery er et tidligt æble med fast, sødt og let aromatisk frugtkød. Æblerne er middelstore og let fladrunde med en lysende, rød farve. Æblet er et vidunderligt spiseæble, men det egner sig også til desserter og salater. Det danske klima giver Discovery optimale udviklingsbetingelser, så hvert eneste æble får dejlig smag og en udsøgt aroma.



Det gule Jonagold med røde striber har en skøn syrligsød og krydret smag og er rimelig kogefast. Sorten stammer fra USA, og forældrene er Golden Delicious og Jonathan. Godt spiseæble og fint til madlavning.





Gråsten er sprøde og saftige æbler med en syrlig-sød og meget fin smag. Æblet stammer fra begyndelsen af 1700-tallet. Det er et pragtfuldt spiseæble, men egner sig også godt til desserter og bagværk.





Elstar æbler er faste, saftige æbler i varierende røde farver med en fin syrlig-sød smag og aroma og hører til blandt de bedste spiseæbler, men er også velegnede til madlavning. Elstars forældre er Golden Delicious og Ingrid Marie. Smagen i hvert eneste æble er helt i top.





Af Anne Skovgaard-Petersen




tips om tilbredning af æbler her...



Find retter med æbler i her...
Kold æblesuppe
Æbler i papillotte
Brødrene Prices æblekage med kartofler