Flæskesteg som i gamle dage - med garanti for sprød svær

Denne opskrift på flæskesteg med sprød svær stammer fra Familie Journal nr. 50 i 1989. Dengang var der tilknyttet en servicetelefon, så man kunne ringe ind helt frem til julenat og få et godt tip.
Af
Af redaktionen
flæskesteg med sprøde svær og brune kartofler

Med denne opskrift på flæskesteg var der næsten garanti for sprøde svær.

Foto: Familie Journal nr. 50, 1989
Annonce

Der skal være lidt knas i en af de mest stolte juletraditioner. Nemlig flæskestegen.

Det er først juleaften, når den kommer på bordet.

Og er sværen sprød, ringes julen for alvor ind.

1 t og 40 min
6 personer
Flæskesteg
1 1/2 kilo flæskesteg

Sådan gør du

Opskriften kan bruges, uanset om det er flæskesteg af nakkekam, mellemkam, skinke- eller ribbenssteg.

  1. Forvarm ovnen til ca. 230 grader
  2. Sørg for, at sværen er smalt ridset, og ridset lige netop ned til kødet.
  3. Læg stegen i bradepanden med sværen nedad, hæld kogende vand ved så sværen er dækket, og kog sværen i ovnen ca. 20 min.
  4. Vend stegen, gnidsværen med salt. Læg evt. et par urter og en kryddervisk i skyen og lad stegen stege videre i 30-40 min. ved 230 grader.
  5. Nu er mellemkam og skinkesteg færdige, men husk hviletiden.
  6. Nakkekam og ribbensteg skal have lidt længere stegetid. Tag stegen ud af ovnen, og sænk temperaturen til 150 grader. Steg videre i 20 minutter efter 10 minutters hvil.
  7. Husk, stegen skal hvile 15 min. inden den skæres ud.

Tip

Når stegen tages ud af ovnen måles temperaturen i midten af stegen med et stegetermometer. Ved ca. 60 grader er stegen rosa-stegt og klar efter 15 min. hviletid. Er temperaturen lavere, skal den i ovnen igen. Ønskes stegen mere stegt, steges den lidt mere, højst til 65 grader i centrum.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.