Opskrifter

Frosne hamburgere

Søndag, 17. juni 2012af Redaktion
Lige til at tage ud af fryseren på en travl hverdag

(8-9 hamburgere)

800 g hakket oksekød
2 små løg
15 g smør
2 tsk. salt
1 tsk. kværnet peber

Hak løgene meget fint. Steg dem i smør ved lav varme, til de er bløde og klare. Køl løgene af og bland dem i kødet sammen med salt og peber.
Læg bagepapir på en lille bakke eller et skærebræt. Del kødet i 8-9 portioner og form dem til flade, runde bøffer. Tryk et rudemønster på begge sider med bagsiden af en kniv, så bøfferne ikke danner skåle, når de skal steges. Læg de formede bøffer på bagepapiret. Stil bakken i fryseren. Lad bøfferne fryse helt igennem på 3-4 timer. Hvis det kniber med pladsen, kan de lægges to og to med bagepapir imellem. Når de er helt frosne, kan de lægges i plastposer. Tag så mange ud, som der skal bruges, og tø dem op på tallerken i køleskabet inden stegning.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

SØD SERVERING

Søde bakker med fint paisley-mønster. Perfekt når du f.eks. skal servere i haven. Bakken koster 149 kr. og kan købes i Familie Journal Shoppen

Find flere opskrifter her...
Burger og grovfritter
Hakkebøf med gulerodssalat
Hakkebøf med bearnaise







Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop